Min ultimative rejse bucket list!

Creel 4

Jeg elsker at sidde og drømme, om hvilke dele af verden jeg gerne vil se inden for de næste par år.

Den anden dag fandt jeg denne artikel http://thesundaychapter.com/2015/12/ultimate-travel-bucket-list-20-incredible-experiences/ hvilket fik mig til at tænke over hvad jeg egentlig gerne vil opleve. Dog vil jeg sige billederne i artiklen solgte sig selv ret godt og der er da nogle af stederne som kom på min liste. Der var også nogle af stederne der var listet jeg allerede har oplevet. Så som at bade i det døde hav og sejle ud for Kroatiens kyst samt se nordlys.

Selv om jeg har været i den stor del af verden og der er mange steder jeg gerne vil opleve. Der også nogle steder jeg gerne vil tilbage til for at opleve en gang til.

Et af stederne jeg gerne vil tilbage til, er Creel, en by der ligger i staten Chihuahua i Mexico.

Creel 4

Da jeg var 18 år var jeg et år i Mexico som udvekslingsstudent. Jeg boede i den nordvestlige del i en mindre by der hedder Los Mochis i staten Sinaloa. Som en del af opholdet skulle vi til Creel for at se Tarahumara indianerne og nationalparken de bor i.

Jeg kendte intet til den indianer stamme eller området i det hele taget. Det er først de senere år jeg har læst og set nogle dokumentar udsendelser om dem.

 

Kort fortalt er Tarahumara indianerne kendt som langdistance løbere, distancer som kan få Marathon løbere til at blegne, da de løber i sandaler der enten lavet med en læder sål eller også et gammelt bildæk.

Creel 3

Der findes forskellige historier om hvorfor de begyndte at løbe disse lange distancer. I mange år har de dog brugt deres kundskab til at jage, godt nok kunne de ikke løbe lige så hurtigt, men de kunne løbe længere end dyret de jagede, så til sidst fik de fat på dyret fordi det var udmattet.

I dag er de praktiserer de kun langdistance løbet i et race de kalder rarijipari, hvor to mænd løber mod hinanden. Det går ud på hvem der løber længst på tre dage, ofte løber de længere end 300km…. Jeps du læste rigtigt.

creel 5

 

Jeg kunne enormt godt tænke mig at komme derop og se området igen, samt tage en masse billeder. Da jeg desværre tror stammen uddør i løbet af den næste 30-50 år eller om ikke andet tilpasser sig det moderne samfund.

creel 2

 

Min ultimative rejse bucket list ser således ud:

 

1: The Temples of Angkor, Cambodia

2: Machu Picchu, Peru

3: Den kinesiske mur

4: The Taj Mahal

5: Galapagos Islands

6: Patagonia Argentina/Chile

7: Trekke igennem Himalaya

8: Se solopgang over Bagan, Burma

9: Påskeøerne

10: En tur over indlands isen på Grønland.

Hvor går turen hen på din ultimative travel bucket list??

Da jeg var Jaguar stewardesse!

Follow my blog with Bloglovin

 

Billede 14-12-2015 20.18.15

 

Billede 14-12-2015 20.14.41

Jeg har haft en noget utraditionel barndom. Kort beskrevet minder den meget om ”Fra fjerne kyster”, ud over vi så sejlede på et større skib. Min far var overstyrmand og sidenhen kaptajn. Fra jeg var 2 år og til da jeg fyldte 14, sejlede vi fast med ca. hver andet år. Så inden jeg var fyldt 18 havde jeg været i omkring 48 lande. Vi sejlede med alt fra kød til bananer og appelsiner.
Qua min barndom havde jeg siden hen en udlængsel i at komme ud og se mere af verden.

Det mest logiske for mig var at blive stewardesse, så kunne jeg se verden og tjene penge samtidig… win win!

Så i 99 sendte jeg en ansøgning til Maersk Air og blev stewardesse.

I lørdags var jeg til en julefest, hvor jeg mødte en tidligere kollega jeg ikke har set i 9 år, ja det er noget tid siden jeg stoppede den flyvende karrierer. Det underlige er når jeg møder mine tidligere kollegaer så er det ligesom at mødes med en gammel ven. Så snakken om ”gamle dage” gik straks i gang. Faktisk havde vi en del minder sammen, og sjove historier om hvad vi hver i sær har oplevet af sære og sjove ting igennem tiden.
Der foregik mange rigtig sjove ting både ombord og når vi var på stop.

Billede 14-12-2015 20.13.53

En oplevelse vi begge havde været en del af, selv om vi ikke var på samme tur, var da vi var Jaguar stewardesser… Jeps du læste rigtigt. Maersk Air havde en del speciel flyvninger for forskellige firmaer. Jeg tror dog denne event tour for Jaguar var en af de største mens jeg fløj. Jaguar skulle promote deres nye XJ og det var stort. Som i rigtig stort. Hele eventen foregik i Gibraltar. Vores opgave var at flyve folk ind hver dag fra forskellige europæiske destinationer. Jeg var med på turen i en uge. En ting var arbejdet… Det var business as usual. Det var mere hele oplevelsen som har printet sig ind på nethinden. Vi var så super stolte over at være med på de flyvninger. Det sejeste var nu at der stod Jaguar på siden af flyet og en Jaguar på halen… Vi havde det som om vi fløj i privat fly hver dag, selv om vi var på arbejde. Netop fordi hver gang vi landede i Gibraltar fik vi en konge modtagelse i form af 90 sprit nye biler der kørte op på siden af os mens vi taxiede ind på plads.

 

Billede 14-12-2015 20.16.05

Undervejs på turen fik jeg faktisk også besøg af mine forældre, som tilfældigvis var i Gibraltar, da min far lå dernede med et lille diskret Maersk Skib. Jeg fik arrangeret at de kunne komme ud til flyet mens vi ventede på nye passagerer. Min far røg i cockpittet med det samme og sad og sludrede med kaptajnen. Min mor blev straks sat i gang med at sorterer bestik sammen med os andre.

Billede 14-12-2015 20.15.27

Jeg har igennem tiden været på mange speciel flyvninger, men denne tur er nok den der har gjort størst indtryk på mig. Også eneste flyvning hvor jeg har en del billeder fra.

7 år i luften er jo også en rum tid i et firma. Jeg var i 20´erne og havde det fantastisk . Jeg blev rig på oplevelser og historier som i dag kan fortælles om og om igen.

Tænk over hvor mange sjove historier du kan fortælle om dit arbejdsliv??

Det autentiske liv, hvor blev det af?

10577043_10152648562407915_680286324128036418_n

Jeg har tidligere nævnt at jeg er post teenager i en sådan grad, at jeg stort set er på alle typer af sociale medier. Jeg elsker at udforske alt hvad der er nyt og ligeledes søge inspiration hos andre.

Dagligt travler jeg Facebook, Instagram, snapchat og div. Blogs igennem. En tendens jeg har set over de sidste år er denne super overskuds verden… Vi har fået spelt mødre, total overskuds personer der klare alt på den halve tid, super trænede personer der viser hvordan de dagligt træner og så er der mad personerne som lige med et snuptag har laver lækker sund mad, styler maden og tager et billede af det. Selv om jeg forholder mig kritisk til disse post, så kan jeg da godt en gang i mellem blive lidt forpustet. Fordi jeg tænker hvordan pokker finder de tiden og overskuddet til det. Jeg ville kunne forstå det hvis de bare engang imellem postede billederne men når det er næsten hver dag kan jeg da til tider godt tænke hvordan pokker skulle jeg få tid til alt det i mit eget liv. Jeg ved godt at man kan stage sit liv rigtig meget ved den rette tekst og billeder. Hvilket der nok også er nogle der vil mene at jeg gør via mine billeder….
Samtidig tænker jeg hvor blev den autentiske verden egentlig af?

Der var en gang vi levede i nuet, vi var ikke forstyrret af tankegangen hvad det næste billede skulle være eller hvad vi nu skal skrive i vores næste post på de sociale medier. Tiden hvor vi var sammen med vores familie og venner uden at blive forstyrret af ens telefon.
Eller da vi tog på ferie og slappede af og oplevede verden uden at tænke tanken om der nu er wifi så man kan uploade et billeder af stedet man nu er.

Medaljen har jo også en bagside at vi lever i denne virtuelle sociale verden. Vi pisker en stemning op over for hinanden, hvis vi ikke forholder os kritisk. Ligesom små børn har parallel lege altså hvor de leger ved siden af hinanden så har vi vokne fået samme tendens. Vi ses men sidder og kigger ned i hver sin telefon.

Jeg tænker om det næste der trender faktisk er at vi tør vise vores virkelige liv. Vise vi har off dage, hvor vi mest bare at lyst til at ligge på sofaen og se film og der er sprunget en kaos bombe i ens hjem og ens køleskab er gået i sultestrejke.
Hvor vi tør vise vores virkelig side uden et glamour filter.

Eller gå helt Offline og egentlig nyde livet og opleve verden.

Når kreativiteten holder selvvalgt ferie…

Når kreativiteten holder en selvvalgt ferie!

Jeg kan huske da jeg var yngre og hørte om kunstnere eller forfattere der fortalte om deres kreative blokering, syntes jeg det var vildt mærkeligt! Fordi i min hjerne har der været en jævn aktivitet 24/7 af skøre billeder og påfund.

Det sidste halve år har jeg dog selv måtte indse at min kreativitet har taget sig en selvvalgt ferie. Det har været noget frustrerende at der pludselig var tomt for idéer, selv når jeg tog kameraet frem kom er ikke nogen form for inspiration eller idéer frem.
Da man jo ikke kan tvinge sin kreativitet frem, indså jeg at jeg måtte give slip.

For mig har det været en god virkning at give slip, fordi den sidste uge er idéerne igen begyndt at komme tilbage både hvad angår billeder men også andre kreative idéer. Det er jo det vinteren skal bruges til. Det er jo at sidde og sysle med forskellige ting om aften.

Jeg glæder mig til at vise jer hvilke idéer jeg har fået.

My work