Det autentiske liv, hvor blev det af?

Da jeg var Jaguar stewardesse!

Follow my blog with Bloglovin

 

Billede 14-12-2015 20.18.15

 

Billede 14-12-2015 20.14.41

Jeg har haft en noget utraditionel barndom. Kort beskrevet minder den meget om ”Fra fjerne kyster”, ud over vi så sejlede på et større skib. Min far var overstyrmand og sidenhen kaptajn. Fra jeg var 2 år og til da jeg fyldte 14, sejlede vi fast med ca. hver andet år. Så inden jeg var fyldt 18 havde jeg været i omkring 48 lande. Vi sejlede med alt fra kød til bananer og appelsiner.
Qua min barndom havde jeg siden hen en udlængsel i at komme ud og se mere af verden.

Det mest logiske for mig var at blive stewardesse, så kunne jeg se verden og tjene penge samtidig… win win!

Så i 99 sendte jeg en ansøgning til Maersk Air og blev stewardesse.

I lørdags var jeg til en julefest, hvor jeg mødte en tidligere kollega jeg ikke har set i 9 år, ja det er noget tid siden jeg stoppede den flyvende karrierer. Det underlige er når jeg møder mine tidligere kollegaer så er det ligesom at mødes med en gammel ven. Så snakken om ”gamle dage” gik straks i gang. Faktisk havde vi en del minder sammen, og sjove historier om hvad vi hver i sær har oplevet af sære og sjove ting igennem tiden.
Der foregik mange rigtig sjove ting både ombord og når vi var på stop.

Billede 14-12-2015 20.13.53

En oplevelse vi begge havde været en del af, selv om vi ikke var på samme tur, var da vi var Jaguar stewardesser… Jeps du læste rigtigt. Maersk Air havde en del speciel flyvninger for forskellige firmaer. Jeg tror dog denne event tour for Jaguar var en af de største mens jeg fløj. Jaguar skulle promote deres nye XJ og det var stort. Som i rigtig stort. Hele eventen foregik i Gibraltar. Vores opgave var at flyve folk ind hver dag fra forskellige europæiske destinationer. Jeg var med på turen i en uge. En ting var arbejdet… Det var business as usual. Det var mere hele oplevelsen som har printet sig ind på nethinden. Vi var så super stolte over at være med på de flyvninger. Det sejeste var nu at der stod Jaguar på siden af flyet og en Jaguar på halen… Vi havde det som om vi fløj i privat fly hver dag, selv om vi var på arbejde. Netop fordi hver gang vi landede i Gibraltar fik vi en konge modtagelse i form af 90 sprit nye biler der kørte op på siden af os mens vi taxiede ind på plads.

 

Billede 14-12-2015 20.16.05

Undervejs på turen fik jeg faktisk også besøg af mine forældre, som tilfældigvis var i Gibraltar, da min far lå dernede med et lille diskret Maersk Skib. Jeg fik arrangeret at de kunne komme ud til flyet mens vi ventede på nye passagerer. Min far røg i cockpittet med det samme og sad og sludrede med kaptajnen. Min mor blev straks sat i gang med at sorterer bestik sammen med os andre.

Billede 14-12-2015 20.15.27

Jeg har igennem tiden været på mange speciel flyvninger, men denne tur er nok den der har gjort størst indtryk på mig. Også eneste flyvning hvor jeg har en del billeder fra.

7 år i luften er jo også en rum tid i et firma. Jeg var i 20´erne og havde det fantastisk . Jeg blev rig på oplevelser og historier som i dag kan fortælles om og om igen.

Tænk over hvor mange sjove historier du kan fortælle om dit arbejdsliv??

4 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det autentiske liv, hvor blev det af?