Mens jeg venter på foråret!

Mod fjerne kyster – Livet til søs som 9 årig.

001 031 Juleaften i 1984 påmønstrede vi Tunesian Reefer. Det var mere eller mindre en spontan ide min mor havde fået, relativ kort tid inden min far skulle påmønstre.

Så i al hast blev vi vaccineret og jeg tror vi nåede at holde jul for familien 3 gange inden det blev jul.

Juleaften tog vi toget mod Esbjerg, selv om det kun var to dage siden min far havde taget turen, så var det med en hvis spænding. Det var for mit vedkommende min 3 tur og for min bror var det første gang. Det at være på et skib er noget anderledes end den hverdag vi kender til. Det er jo en lille virksomhed der sejler rundt på havet. At være barn på et skib er også noget specielt. Der er jo ikke en legeplads lige rundt om hjørnet eller ens kammerater i nærheden.

Jeg har kun nogle få minder fra juleaften, jeg tænker det er fordi jeg var mættet af julemad og gaver.

Den 25. december stævnede vi ud, med kursen sat mod Irland og så ellers videre til Alexandria i Egypten. Med lasten fyldt med fetaost og kalvekød. Samme dag som vi forlod Danmark kom vinteren, det endte med at blive en rigtig isvinter, hvor Storbælt frøs til is og man kunne gå hele vejen over.

Hverdagen til søs gik med at jeg gik i skole hver formiddag. Det var min mor der underviste mig i de fleste fag. Undervejs til Egypten lærte min far os omkring, hvordan man kølede Fetaosten og Kalvekødet ned i lasten så det kunne holde sig hele vejen til vi kom frem. Ligeledes satte begge mine forældre os grundigt ind i de lande vi skulle besøge. Det vil sige en udvidet geografi time kombineret med religion og historie. Endelig var vi fremme i Alexandria. Og al lasten vi havde med skulle nu losses af igen. Jeg kan huske, hvordan jeg til min store overraskelse, så at det kød vi havde haft med nu lå i en kæmpe bunke nede på kajen som var møg beskidt og meget støvet med rotterne pilende omkring i den stegende sol. Så meget for den hygiejne… Jeg kan huske min far fortælle, at det kød ville vi kunne finde i bazaren inden for de næste par dage og ganske rigtigt så hang det der også med en masser fluer på.

Mens vi opholdt os i Egypten havde vi kontakt til den svenske sømandskirke, som hjalp med at arrangere forskellige ture for besætningen. Så vi var blandt andet ude at se pyramiderne, katakomberne i Alexandria og The Egyptian Museum i Cairo.

En af de rigtig store oplevelser var turen til pyramiderne og besøget oppe i Ceops pyramiden.

Noget af det der gjorde størst indtryk på mig, men det var nok fordi jeg kun var 9 år gammel, var da vi blev inviteret på besøg i Sømandskirken.

De havde børn på samme alder som min bror og jeg. Jeg kan huske at det var nogle ret smukke lokaler med den flotteste stuk i loftet. For at det skulle være lidt ekstraordinært havde de inviteret en tryllekunstner. Vi børn sad på første række med åben mund og lappede alle tricks i os. Men her var det lige at tryllekunstneren satte prikken over i´et, da han hev levende kyllinger ud af munden. Ja, det er de underligste ting der gør indtryk og imponerer et barn. Selv i dag forstår jeg stadig ikke hvordan han kunne gøre det.

Læs med i næste uge hvor turen går over Atlanten til Panama samt Panama kanalen og hvordan vi udførte børnearbejde i Caribien… Ja altså for min bror og jeg var det noget af det bedste vi vidste, når vi blev sat i gang med at udføre opgaver ombord.

070 - Kopi

Ingen kommentarer endnu

Jeg vil elske at høre din kommentar...

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mens jeg venter på foråret!