Når regnen siler ned - er der skruet op for hyggen

Er jeg i gang med at smadre mit CV?

740021_10151427433612915_2144404603_o

Da jeg sidste år fik idéen at starte denne blog, var der en del tanker omkring den der kom op. Det var nu egentlig ikke, om der var nogle der ville læse med. Det var jeg sikker på der nok skulle være. Om der er 1 eller 5000, var nu ikke den højeste prioritet.

For mig skulle det være et forum, hvor jeg kan komme ud med mine tanker og forhåbentlig få rykket lidt ved læserens tanker og opfattelse af livet. Det skulle være blogindlæg med substands, selvfølgelig blandet med let læseligt hverdags oplevelser.

Jeg ville også blive bedre til at skrive dansk. Da mit sprog i den grad lider af, at jeg læser og skriver en del på engelsk.

Jeg har vidst siden folkeskolen at jeg var god til at skrive historier, når altså det var fristil. Men ofte fik jeg mine stile tilbage, overfyldt med rødt… og derved blev karakteren også derefter. Så det var ikke fordi jeg havde den store skrivelyst i mange år. Jeg er bedre meget bedre til at kommunikere, når jeg taler.
Det var først til den sidste eksamen i skriftlig dansk på handelsskolen, jeg fik boostet min selvtillid. Da jeg fik en ret høj karakter i forhold til resten af klassen.

Men en af de tanker der kom op konstant, ved at hoppe med på blogger bølgen, var om det ville smadre mit CV?
Der er nemlig stadig en del fordomme omkring bloggere. Men også tanker om hvor meget jeg skulle løfte dynen og inviterer venner, bekendte og fremmede folk ind i mit liv.

Mine tanker førte hele tiden tilbage til en samtale jeg havde med en headhunter for et par år tilbage. Jeg spurgte til den samtale, hvorfor det var sådan at firmaer inden ansættelse af en kandidat gennem googlede personen. Jeg fik aldrig et præcis svar, men fik i stedet forklaringen om, at de profiler der nærmest er hermetisk lukket på Facebook var dem de fandt mest attraktive, hvorimod de åbne ret hurtigt blev sorteret fra.

Lige netop med de ord fik jeg en klump i halsen og måtte fortælle, at så nok var jeg udelukket hos rigtig mange firmaer og headhunterbureauer. Headhunteren kiggede undrende på mig. Jeg forklarede hende, at jeg jo var fotograf ved siden af mit job og derved bruger de sociale medier til at brande mig selv. Ved det var min profil meget åben og i øvrigt er jeg meget post teenager, at jeg stort set er på alle sociale platforme.
Så googler man mit navn kan man faktisk finde en del artikler, hvor mine billeder optræder.

Jeg fortalte hende, at jeg har et ret stort netværk der kigger med hvad jeg laver, plus et ukendt antal virksomheder. Derved er jeg enormt kontrolleret i, hvad der ligger offentligt og i det hele taget hvad der bliver uplaoded af billeder hvor jeg er med i billedet (læs festbilleder). Samtalen endte med at hun overgav sig, men den sætning, “du har meget mere styr på de sociale platforme end vi overhoved har”.

Samtalen har alligevel siden ligget i baghovedet og ulmet. Fordi alt hvad vi uploader til internettet vil blive der for evigt.

Så er jeg i gang med at smadre mit CV, ved at have denne blog? Nej!

Jeg har nået en alder, hvor jeg har gjort op med mig selv, at jeg er “frue” i mit egent liv. Jeg er gammel nok til at tage ansvar for de handlinger jeg foretager mig i det offentlige rum. Jeg kan ikke se at det skulle gøre mig til en dårligere kandidat i et job, fordi jeg har et blog eller offentlig profil, hvor jeg deler mine tanker og mit liv for andre, samt viser min kreative side i form af mine billeder. Tværtimod så ser jeg det som en styrke, at have modet at turde at tale om emner der er tabu eller provokerer på en sober måde der kan få andre til at reflekterer over deres eget liv. Fordi hvad i læser, er jo kun en lille bid af min historie og min virkelighed.

2 kommentarer

  • Jeg har arbejdet med HR i mange år og er ikke helt enig med den head hunter du har talt med.
    Først og fremmest kommer det an på hvilken branche man søger job i. Nogen brancher er mere konservative end andre. Dernæst kommer det an på hvad det kan findes på de sociale medier. Hvis der ligger billeder af dig fra den lokale nazi-klub, non stop party billeder etc. så har det selvfølgelig indflydelse på det billede du tegner overfor potentielle arbejdsgivere.
    På samme måde siger ens blog selvfølgelig noget. Skriver man grimt om sin arbejdsplads, giver man indtryk af man er doven, snyder, skriver om kontroversielle emner etc. så er det selvfølgelig ikke så smart. Men har man en sober blog, så vil det de fleste steder ikke betyde så meget.
    I nogen tilfælde kan det faktisk være en fordel med en blog, fordi den kan være med til at vise hvad du kan.
    Så i min optik er det ikke et entydigt ja eller ned – og er man i tvivl kan man jo lade være med at nævne det i sin ansøgning. Der er grænser for hvor grundigt de fleste googler.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Lotte Marie,
      Tusind tak for din kommentar.
      Jeg er sikker på mange andre, der læser med her, der kan ånde lettet op. Jeg har talt med flere som har haft de samme tanker og overvejelser inden de startede deres blog op.
      Jeg er helt med i at det kommer an på, hvis man poster meget uheldige udtagelser eller billeder på de sociale platforme at man så forvrænger sine chancer.
      Selvfølgelig kan man undlade sin blog i sin ansøgning, den giver jo også kun mening hvis det ligefrem kan øger chancerne for et evt. job man søger.
      Mht. til hvor grundigt man søger på google, så er det også forskelligt fra person til person om hvor meget info der er om en. Nu har jeg en speciel kombi af navne, så jeg er ret søgbar. 🙂
      Endnu engang tak.
      Rigtig god dag.
      Hilsener Jill Christina

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når regnen siler ned - er der skruet op for hyggen