Jeg troede ikke du gad når der er børn med…

3344_cf4d

Ordsproget siger “lige børn leger bedst”. Bevares… Hvad nu hvis man ikke har børn? Er man så udelukket af fællesskabet?
Jeg har rigtig mange venner med børn som jeg ofte ses med og jeg elsker deres børn. Jeg syntes det er drøn hyggeligt,vi ses alle sammen. Det er jo lige meget at samtaler bliver afbrudt konstant, fordi der pludselig er et vrælende barn eller et par søskende er kommet op at skændes eller for den sags skyld der skal skiftes en ble. Sådan er livet med børn. Det handler jo om samværet og om blive opdateret i hvad der sker i hinandens liv. Jeg lytter gerne til hvordan familie livet står til og om hverdagens udfordringer med børn.

Med årene er venskaber også gledet ud, netop fordi der er kommet børn ind i billedet. I starten blev jeg vildt ked af det, men med årene har jeg efterhånden accepteret at sådan er det. Måske finder vi hinanden igen en dag, måske ikke.

Når man ikke har børn bliver man til tider også mødt med nogle sære sætninger. Som om når man er blevet forældre, så er man også bliver tankelæser?!?!

Her er et par sætninger jeg er stødt på i løbet af årene:

  • Jeg troede ikke du gad når der er børn med?
  • Ej gider du nok ikke når det vrimler med børn!
  • Jeg regner ikke med at du vil med når der er masser af børn…
  • Der kommer ikke andet end børne familier, så det er nok ikke noget for dig!
  • Lige børn leget bedst, er det ikke det man siger?? Du har jo ikke børn. Så det er nok derfor vi ikke ses så meget!!!

WHAAAAAAAT…. Jeg kan jo godt selv tage stilling til om jeg har lyst til at ses eller ej.

Pointen er, at venskaber skulle kunne bære børn eller ej. Venner behøver ikke at lege tankelæser over for de venner som ikke har børn. Lad vennerne få muligheden for at takke ja eller nej til en invitation.

Tak fordi du læste med og god weekend.

3 mænd og en kvinde, jeg godt gad at have til bords

Happy Socks / David La Chapelle

I aften skal jeg til middag med 40 kvinder. Nogle af dem kender jeg rigtig godt, men de fleste har jeg aldrig mødt. Det fik mig til at tænke på, hvem jeg virkelig godt gad at sidde ved siden af til en middag. En hel liste kom op i mit hoved…. Der var i hvert fald nok til, jeg kunne være til middag hver weekend hele det næste år.

Kender i det jeg endte med at blive helt starstruck bare ved tanken… Oh my oh my, tror jeg ville ende med at blive helt varm i kinderne og ikke vide hvor jeg skulle gøre af mig selv. Komme til at vælte vin ud over hele bordet, fordi jeg ikke ville kunne styre min motorik af nervøsitet…. Ku lige se det for mig… åååh lord. Så måtte lige tænke listen igennem igen. Ikke at den blev mere realistisk, bare lidt eller neeeeej det gjorde den så ikke. Jeg blev enig med mig selv, hvis jeg kom i selskab med nedenstående personer ville jeg rent faktisk godt kunne gennemføre en middag med dem selv om jeg er MEGA fan.

David La Chapelle: Han var en af de første fotografer jeg lærte navnet at kende på. Hans billeder var kærlighed ved første blik. Jeg elsker hans univers, og hans måde at provokerer. Jeg gad virkelig godt at vide hvad der sker inde i hans hjerne. Hvor han får hans idéer fra og om hans hjerne er lige så farverig som hans billeder. Hvis du ikke kender ham kan du se hans billeder HER.

Martin Lindstrøm: Første gang jeg stødte på Martin var omkring 2006. Her var han med i en program serie der hed Dinas Date. Jeg kan huske da jeg så programmet, blev jeg helt fascineret af hans historie i det hele taget hans personlighed. Han fortalte hvordan han allerede som barn i havde hele branding/marketing genet i sig. Det er jo ikke noget at sige til at han i dag er en af verdens største branding guruer. Han er har en fantastisk fortælle evne om hvad der får os forbruger til at købe.

Anders Kofoed: Yup du læste rigtigt. Jeg tror, jeg har underholdt de fleste af mine veninder med jeg virkelig godt gad at have Anderes som bordherre. Fordi så ville aftenens underholdning være i hus. Siden første gang jeg så Anders på Go´morgen Danmark, har jeg nærmest hængt oppe i skærmen hver gang han er på. Jeg syntes han er så interessant at lytte til. Hans viden om hele dyreuniverset er jo et kapitel for sig selv… Ja OK han er jo også biolog. Men Poul Thomsen GO HOME. Selv om han altså også var hyggelig. Anders, taler bare med en sådan passion i stemmen, når han fortæller om dyrene at man nærmest bliver draget ind i TV´et.
Han burde faktisk have sit eget program. So far manden sin egen blog, og tro mig den byder på gode historier.

Violet K. Benson: Er et nyere bekendtskab. Jeg stødte på hende for ca. et år siden. Det vil sige dengang vidste jeg ikke at hun hedder Violet. Jeg var begyndt at følge en Instagram profil der hedder Daddyissues_ som hver dag giver mig et grin sådan helt nede dybt fra maven. Det som Bridget Jones bare på masser af rødvin. For trekvart år siden gik hun så til bekendelse om at det var hende, der stod bag profilen. Det er IG profilen ikke blevet ringere af. Jeg tror på hun til et middagsselskab ville underholde alle folk omkring sig med hendes så tårerne triller ned af kinderne.

Billede credit: Happy Socks/ David La Chapelle

 

 

Når kedsomhed bliver til kreativitet

IMG_9813

Kender i typen, der helst skal have gang i flere projekter på samme tid? Well jeg er en af dem. Da jeg var barn var jeg ikke god til at underholde mig selv… Jeg skulle helst have nogen omkring mig konstant, jeg kunne lege med.

Jeg husker tydeligt de gange, jeg næsten ikke kunne være i min egen krop fordi jeg var noget ud over stadiet af kedsomhed, som så var blevet til rastløshed. Ligeledes hvordan min far nogle gange sagde til mig, at det var sundt at kede sig. Jeg syntes det var noget vrøvl. Det gjorde jo næsten ondt i kroppen….

Det var egentlig først da jeg entrérede 30´erne, jeg begyndte at accepterer mit eget selskab og nyde det. Det er nogle gange at filmen knækker og jeg keder mig bravt, at jeg nærmest bliver rastløs.

Jeg har fundet ud af, når jeg til det punktet hvor jeg bliver rastløs, så begynder der at ske magi i min hjerne. Det er som om der bliver åbnet op for en sluse af idéer, som kan få lov at flyde ud i en lind strøm. Nogle af ideerne griber jeg til mig og arbejder videre med, mens andre forsvinder igen.

Billederne som i ser i dag har ligget på hylden og er en ide fra en dag hvor jeg kede mig. Den dag havde jeg dog ikke nogle blomster. Så jeg har lavet disse to billeder har jeg taget i går og i dag.

Husk du kan også følge med på Instagram og snapchat: jillchristina

Follow my blog with Bloglovin

IMG_9852

Da jeg var stand-in for Medina

13101074_10154175355517915_964720525_n

For nogle uger siden havde jeg den største en fest natten igennem. Jeg var nemlig stand-in for Medina til en koncert. Kender i det når drømme bliver så virkelige, at man helt overlagt tror på dem når man vågner?

Jeg kan som regel huske mine drømme når jeg vågner om morgen. Mange af dem er virkelig festlige. Tak for min skøre hjerne.

Som sagt drømte jeg for nogle uger siden at jeg var stand-in for Medina til en koncert. Yupp I kid you not!
Medina var blevet syg, lige før hun skulle på scenen. Der kom en hen til mig og spurgte om jeg havde mulighed for at gå på scenen være stand-in for hende. Jeg svarede promte JA… Det skal lige siges jeg måske kan omkvædet på nogle af hendes første sange.
Koncerten startede og jeg havde et brag af en fest foran et TOTAL skrigende publikum.

Jeg fyrede den af i bedste playback stil og kunne sjovt nok alligevel alle sangene. Lige indtil jeg kom til et af de sidste numre, som åbenbart var en af hendes nye sange og der kunne jeg ikke engang omkvædet. Sh..t.
Jeg kan huske at jeg tænkte hvad pokker gør jeg her… Lige indtil jeg kom i tanke om at jeg havde set Burhan G til en koncert hvor han var lidt træt og hele tiden vendte mikrofonen mod publikum. Hvis bare jeg lærte omkvædet var resten af sangen reddet. Så mikrofonen blev vendt mod publikum og festen fortsatte. Jeg vågnede dog kort efter, men hold nu op jeg var i godt humør da jeg vågnede.

MEDINA HVIS DU EN DAG BLIVER SYG, SÅ ER JEG KLAR TIL AT VÆRE DIN STAND-IN!

Billedet tog jeg faktisk samme morgen som jeg havde drømt om Medina.

Du kan også følge med i mit liv på Instagram og på Snapchat: JillChristina

 

Follow my blog with Bloglovin

På opfordring af mine læsere…

1064281_383080621793921_1324240127_o

Flere af mine læsere har spurgt om jeg vil skrive mere om mine billeder. Selvfølgelig vil jeg da gerne det, det er jo en stor del af mit liv. Der er jo masser af billeder der aldrig har nået offentligheden, ikke fordi de ikke duer nogle skal bare modnes før de bliver postet. Jeg tager rigtig mange billeder hver dag, som en slags dagbog, men også som inspiration til når jeg skal tage nogle ”rigtige” billeder på et senere tidspunkt. Jeg er vild med at bruge min telefon til at tage billeder, mange af dem i ser på min Instagram er faktisk taget med telefonen. Den er jo altid med mig, og det er simpelt at redigere billedet og derefter uploade det.

Foråret er jo sat ind og med det lyset. Det gør jo også billederne sjovere at se på. Så fremadrettet vil bloggen blive et mix af mine billeder fra hverdagen og lidt fra gemmerne.

Billedet jeg har smidt på bloggen i dag, er et par år gammelt. Det blev taget til Copenhagen Pride, da optoget startede ved Frederiksberg rådhus. Jeg var egentlig på vej til et andet arrangement men stoppede op i 10 minutter og tog en serie billeder inden jeg hoppede cyklen igen.

PS: På du kan også følge med på Snapchat: JillChristina

Sushi for begyndere

13052669_10154162687297915_1097429341_o

Jeg var i går inviteret til middag hos en af mine veninder. Middagen var lidt anderledes end når jeg normalt er til middag.

Vi skulle have lav selv sushi. Jeg har aldrig været den store fiske spiser, dog er jeg ret vild med sushi. Jeg ikke haft i tankerne om at kaste mig ud i  et sushiprojekt, fordi jeg har hørt hvor svært det er. Så i går var min ilddåb. Min veninde havde allerede inden vi ankom forberedt det meste, så det egentlig kun, var rullerne vi skulle lave. Hun havde ude i køkkenet lavet små arbejdsstationer til os alle og vi blev instrueret i, hvordan vi skulle lave makirullerne. Der var nemlig kun en ud af os fire veninder der havde prøvet det før.

Som sagt troede jeg egentlig der var meget svære at lave maki ruller. Jeg havde da også en mindre frygt for at det hele ville vælte ud og maki rullen ville bliver helt deform. Det viste sig faktisk at være virkelig nemt. Jeg fik lavet to ruller, en med ebi tempura og en med laks og jeg var piv stolt af dem. Jeg må have mig et sushi starter kit.

Middagen var utrolig hyggelig og blev toppet med den lækreste kage, jeg var glad og temmelig mæt da jeg kom hjem.

God weekend.

Den sorte tallerken og de gråsorte skåle er fra Line Rønnest Ceramics: lineroennest.dk

13054576_10154162687262915_596636823_o

13052641_10154162687332915_633305681_o13054753_10154162687787915_807152672_o 13054921_10154162687557915_384791764_o    13052454_10154162687392915_2064539204_o

Du kan også følge mig her:

Snapchat:    jillchristina
Instagram:  http://www.instagram.com/jillchristina_dk/
Facebook:
    http://www.facebook.com/Jill-Christina-528595950655417/
Pinterest:
     http://dk.pinterest.com/jicha75/
Bloglovin:    http://www.bloglovin.com/blogs/jillchristina-14103611

 

 

Er du god til at give en kompliment?

268058_10150306980912915_109807_n

Hvornår har du sidst givet dine venner, familie, kollegaer eller en helt fremmed en kompliment?
Eller for den sags skyld modtaget en?

Husk på den følelse du får i kroppen, når du modtager en kompliment fra en anden person. Det kan godt være du måske ikke lige til at starte med tager det til dig, men måske efter et par minutter er jeg helt sikker på det vokser i kroppen og der kommer et smil frem.

For nogle år tilbage tog jeg en beslutning om at blive bedre til at give komplimenter, jeg har med at lægge mærke til alt. Det være sig om en kollega har fået nyt tøj eller en af mine veninder er blevet klippet eller bare ser rigtig godt ud den dag.
Jeg syntes vi generelt er for dårlige til at give hinanden komplimenter her i Danmark, så det ville jeg gøre noget ved.
Sagen er jo at en anderkendelse fra et andet menneske, kan være det, der redder hele din dag.
Derfor er det jo også vigtigt vi husker at sætte ord på, når vi rent faktisk mener det. Det kan jo for modtageren være lige netop dét skub der skal til, eller som giver den ekstra selvtillid som gør vi tør at tage nye udfordringer.
Selv kan jeg godt engang i mellem blive lidt genert når jeg modtager komplimenter, men inderst inde bliver jeg faktisk rigtig glad.

Hvorfor giver vi ikke hinanden flere komplimenter? Selvfølgelig behøver vi jo ikke at gå all in, og strø om os til højre og venstre med komplimenter til alt og alle vi møder på vores vej. Jeg startede den gang i det små, dog er jeg med tiden blevet mere tryg i at give en kompliment, også til fremmede mennesker. Jeg har gang på gang set, hvordan dem jeg givet kompliment til, er blevet rigtig glade og måske endda lige retter ryggen efterfølgende.

Så husk næste gang du ser en, der fortjener en kompliment, at give det.

Rigtig god aften.

Du kan også følge mig her:

Snapchat:    jillchristina
Instagram:  http://www.instagram.com/jillchristina_dk/
Facebook:
    http://www.facebook.com/Jill-Christina-528595950655417/
Pinterest:
     http://dk.pinterest.com/jicha75/
Bloglovin:    http://www.bloglovin.com/blogs/jillchristina-14103611

Når Nangijala bliver til et cirkus…

10157172_10152383768872915_9146619835463514124_n

For et par år siden besøgte jeg for første gang kirsebær alléen (Sakura Himmelen) på Bispebjerg kirkegård, det var før stedet blev total hypet i medierne og det halve af København plus turister begyndte at valfarte dertil. Uden tvivl et af de smukkeste steder i København på denne årstid.
Den gang var der kun få der kom forbi for at nyde de smukke træer og måske reflekterer over livet.
Stedet fik det mig til at tænke på historien om Brødrene Løvehjerte, og om det evige liv i Nangijala. Det var næsten som jeg havde forestillet mig det ville se ud, da jeg læste historien som barn. Det eneste der manglede var broen og åen hvor Jonathan fiskede.

Jeg har de sidste par dage set billeder af hvordan stedet er overfyldt med folk der gerne vil se den smukke kirsebær allé, hvilket jeg sagtens kan forstå. Men hvad jeg ikke kan forstå er den disrespekt folk har for kirkegården. I løbet af de sidste 48 timer har jeg set diverse billeder uploaded af heste, klovne og folk der holder picnic i græsset blandt gravstenene.

Det er jo blevet til et rent cirkus på en kirkegård. 
Jeg kommer ikke til at besøge stedet i år. I stedet må jeg se mig om efter andre smukke steder med kirsebærtræer.

1948016_10152383768217915_1808926845062557739_n

9 tanker omkring livet i 40´erne

12986316_10154149985807915_286171793_o

Sidste år fyldte jeg 40, dagen før skrev jeg et blogindlæg om mine tanker ved at træde ind i et nyt årti. For mig havde tallet 40 været temmelig grænseoverskidende. Da jeg var teenager mente jeg jo nærmest at livet var slut på det tidspunkt. Nu har jeg været i 40´erne i 9 måneder. Jeg vil sige, det er ikke fordi jeg har kunne mærke den store forskel. Sandheden er, inde i mit hoved er jeg de fleste dage stadig midt i 20´erne., dog med meget mere viden og indsigt Alligevel har jeg ikke kunne lade være med at tænkte på hvad der er anderledes i dag end da jeg var yngre.

  1. Alt bliver okay igen, og hvis ikke er det ikke verdens ende.

Tænk over når man som barn spildte et glas mælk. Det var jo næsten lig med verdens undergang. Fordi tænk nu hvis der ikke kom et nyt glas mælk. I Teenager årene, vidste man jo nogle dage ikke hvilket ben man skulle stå på hvis der kom modgang. I 20´erne flaksede man stadig lidt rundt i vildrede over beslutninger der skulle tages og hvad nu hvis man valgte forkert. 30´erne begyndte jeg at være mere sikker i mine valg og hvis der kom modgang så skulle alt nok også blive okay igen. I dag med den viden, jeg har jeg jo lært, kommer der modgang så er det ikke verdens ende. Så længe man bevarer optimismen er der altid lys for enden af tunnelen.

  1. Find ud af hvad du godt kan lide og tag eje på det.

Da jeg var yngre havde jeg svært ved at følge mit eget hjerte og min passion. Mest fordi jeg hele tiden fik nye ideer, både hvad der gjaldt arbejde og fritidsinteresser. Jeg havde meget med at lytte til hvad andre sagde og mente. Hvilket godt kunne distraherer mig i at finde ud af hvad jeg gerne selv ville. Så i mine 20´er fik jeg prøvet forskellige jobs af. Før jeg endte med at finde min hylde, karrieremæssigt var jeg blevet 30. Omtrent samme tid fandt jeg også frem til at min passion lå inden for fotografi. Der var ikke mange der ville have tippet på at det var IT verden jeg rent faktisk fandt min karriere hylde og så i verdens største software virksomhed. Det samme galt da jeg begyndte at fotograferer, fordi jeg jo ikke var uddannet fotograf. Undervejs har jeg bevist at det behøver man heller ikke at være udannet som, for jeg har formået at få nogle temmelig store brands på min kundeliste. Jeg blev nød til at stole på mine styrker selv om jeg gerne vil være ærlig og sige at nogle gange har jeg tænkt om jeg har gabt over for meget og har været på virkelig dybt vand. Men jeg har taget ejerskab på mine styrker og min passion og derved formodet at holde hovedet koldt i de situationer hvor jeg har været på virkelig dybt vand.

  1. Det er aldrig for sent at leve et liv, der gør dig stolt.

Et gammelt ordsprog siger: ”Bliv ved med at gøre hvad du gør og du vil blive ved med at få hvad du får”. Kun du har magten til at ændre dig, og du kan gøre det på et hvert given tidspunkt i dit liv. Sidst nævnte øver jeg mig rigtig meget på. Jeg vil sige på rigtig mange områder er jeg virkelig stolt over hvor jeg er nået til i dag. Men det er ikke ensbetydende med at jeg kan hvile på laurbær bladene. Jeg sætter konstant nye mål op, hvad jeg gerne vil opnå. Man kan godt sige at jeg er lidt af en hunter for de ting der gør mig stolt. Fordi det giver altså lige lidt ekstra kick når de mål jeg har sat mit for jeg indfriet.

  1. Termen “succes over natten”, menes I virkeligheden 2 til 10 år.

Der findes ikke noget quick fix til noget i livet. Selv om jeg godt kan være naiv og tro på det nogle gange. Den tror jeg alle vi har. Selv om jeg har den naive tro på det, har jeg jo selv måtte indse at de ting jeg har opnået i livet er jo ikke kommet over natten. Jeg vil gerne indrømme at der er mange ting som er kommet ”let” til mig. Eller det vil sige at jeg har nok nærmere været på det rigtige sted og tidspunkt, men derefter har jeg knoklet for at bevise mit værd.

  1. Bevar dit fokus.

Lige netop den overskrift har været en udfordring for mig og stadig er til tider. Fordi jeg er så drevet af spontanitet og ideer der hele tiden popper op. Jeg øver og øver, på mange områder er jeg også blevet rigtig god til at bevare mit fokus. Dog vil jeg sige, at jeg også har diverse intentioner om det ene eller andet, som så falder til jorden igen fordi jeg som ofte mister interessen. Eller der lige kommet noget andet spændende op.

  1. Energi er alt og du kan bruge den enten til at arbejde med dig eller mod dig.

Det er en ret vild tanke, fordi lige gyldigt hvad vi foretager os i livet eller hvad vi rører ved så har det en energi. Igennem de sidste år er jeg begyndt at fokusere meget mere på hvad der giver mig energi og hvad der dræner mig for energi. Jeg syntes efterhånden jeg har lært at navigerer mig rundt i hvad der giver mig energi i hverdagen. Uanset om det gælder venskaber, arbejde eller hvad jeg ellers bruger tiden på. For mig er det spild af god tid, at bruge tid på ting eller venskaber der dræner mig for energi.

  1. Succes kan ikke måles i penge.

Well det er der nok nogen der vil mene. Ordet succes indeholder bare så meget andet. Det er jo de små opture vi har i vores hverdag som er med til at give os succes i livet. Hvis vi at lave en opgørelse over de oplevelser i livet der giver os følelsen af succes handler det jo sjældent om penge.

  1. Lykken kommer ikke til dig automatisk. Den kommer til dig med dine tanker og handlinger.

Jeg tænker ofte over hvordan lykken kommer i portioner. Ligesom en ulykke sjældent kommer alene. Som oftest når jeg har lykkefølelsen over mig er den startet med en enkelt handling og et væld af positive tanker. Derefter har det jo nærmest som et tog kommer buldrende og det vælter ud med positive oplevelser og fantastiske ting der sker omkring mig. Jeg har lært jo mere positiv jeg forholder mig jo oftere kommer lykkefølelsen over mig.

  1. Livet er kort og kan slutte på et øjeblik. Lev livet fuldt ud.

Jeg tror lige som alle andre, at vi hurtigt glemmer at vores liv ikke vare for evigt. Hver evig dag tæller. Ligesom da jeg var i 20´erne havde jeg reglen at jeg ikke ville fortryde noget den dag jeg fyldte 40. Så vil jeg heller ikke fortryde ting jeg ikke nåede eller oplevede den dag jeg bliver gammel. I stedet vil jeg nyde livet og udfordre mig selv lidt hver dag, så jeg kan samle på en masse gode opleveler og minder.

God weekend.

Du kan også følge mig her:

Snapchat:    jillchristina
Instagram:  http://www.instagram.com/jillchristina_dk/
Facebook:
    http://www.facebook.com/Jill-Christina-528595950655417/
Pinterest:
     http://dk.pinterest.com/jicha75/
Bloglovin:    http://www.bloglovin.com/blogs/jillchristina-14103611

Når hovedet skal luftes….

11169634_10153338494742915_1941677864024608644_o 11071301_10153338489472915_3117388432303591871_n

10575315_10153338495772915_7391737548137478239_o

Mens jeg sad på arbejdet i dag fik jeg tanken, at jeg simpelthen blev nød til at tage ud på mit paddle-board. Det er lang tid siden jeg sidst har været ude. Ja faktisk var det tilbage i januar, hvor jeg var på Den Dominikanske Republik.

For mig er at komme på vandet lig med at lufte mit hoved. Når oplevelser skal lægges i de rette kasser.

Så efter arbejde styrtede jeg hjem, fik sat tagbøjler på bilen og smidt mit board på taget. Der er bare et eller andet over at trække i våddragten for første gang, når sæsonen starter. Sidste år startede jeg jo allerede ude i slut februar, men jeg har simpelthen været lidt for magelig i år…. Læs jeg syntes det har været koldt. Til gengæld var jeg på vandet uden sko. Lidt sommerlig må man jo være…. Men okay det var koldt og jeg havde også lidt svært ved at føle mine fødder da jeg trådte op på land igen.

Igennem den sidste tid er der sket så mange ting, både på godt og ondt. Så er en tur på Mølleåen ren balsam for min sjæl og mit hoved. Det er godt nok lige et par uger for tidligt, fordi skoven er jo ikke helt sprunget ud. Når den først gør det, er det et paradis at padle igennem. Det gode ved at tage ud på denne tid af året er, der næsten ingen er på vandet, så jeg havde det hele for sig selv plus et par kajak roer i tørdragter og helt pakket ind.

Jeg nød i den grad at komme ud at få brugt kroppen lidt, altså små 10 KM og så sat en masse tanker og oplevelser på plads.
Så nu føler jeg mig som et nyt menneske igen, fyldt med energi.

Nu er jeg jo lidt af en gear samler, selv om jeg har utallige våddrager og toppe, så kunne jeg alligevel ikke lade være med at kigge på en ny dragt eller top her da jeg kom hjem. Jeg er vild med “våddragt moden” har ændret sig de sidste par år. Lad mig sige det på en pæn måde. Jeg syntes de sorte dragter er SÅ kedelige. Siden jeg gik min første NP Surf  våddragt har der været knald på farverne.

Er du også storbruger af våddrager, så tag et kig her:

http://www.nautic-surfogski.dk/neopren/thermo/

http://www.nautic-surfogski.dk/neopren/vaaddragt-dame

Jeg er helt forelsket i de her to toppe og våddragten.

TracyLeboe__MG_2868 TracyLeboe__MG_3049 TracyLeboe__MG_3368
Billeder fra NP Surf : Tracy Leboe

Du kan også følge mig her:

Snapchat:    jillchristina
Instagram:  http://www.instagram.com/jillchristina_dk/
Facebook:
    http://www.facebook.com/Jill-Christina-528595950655417/
Pinterest:
     http://dk.pinterest.com/jicha75/
Bloglovin:    http://www.bloglovin.com/blogs/jillchristina-14103611

Indlægget er sponsoreret.

Older posts