Den tid der går godt, kommer ikke dårligt tilbage

Tålmodighed er en dyd, siges det…

Line danser

Tålmodighed og jeg har aldrig været nære venner. Jo på nogle områder er vi, men som ofte er vi slet ikke i nærheden af hinanden. Så langt jeg husker tilbage, har det været noget jeg har kæmpet med. Jeg har altid ville det hele på den halve tid og helst mindre. Dette har bevirket at jeg nogle gange bliver alt for ivrig og glemmer at stoppe op og nyde øjeblikket.

I skolen var udfordringen, hvis der var noget jeg skulle lære, som krævede min tålmodighed sprang jeg over hvor gærdet var lavest.

Tilbage i 1996 startede jeg på pædagog seminariet, og det var en noget langhåret affære for mit vedkommende. Vi havde i klassen, hver anden uge studiegruppe møder, hvor der sad to psykologer og observerede hvordan vi interagerede med hinanden og løste de emner der var på dagsorden. Et af emnerne var altid kaffe… Jeps kaffe kassen! Jeg drak ikke kaffe dengang og jeg syntes det var total irrelevant at vi skulle bruge tid på det i timerne. Det resulterede i, jeg som ofte lavede en afstikker op til vinduet når vi kom til det emne. Så brugte jeg ellers tiden på at få øjenkontakt med flere af mine medstuderende og fik så ellers lokket dem op til mig og holdt jeg mit eget lille møde med dem der kom op til mig. Ja det resulterede så i, jeg kom til samtale hos de to psykologer. Samtalen gik ud på at jeg skulle arbejde med min tålmodighed. Det vil sige at jeg skulle tegne en time hver dag…. Det var som sådan ikke en straf, udfordringen var bare at jeg ikke kunne tegne. Så der gik mange aftener med at øve og øve. Lad mig sige det sådan jeg er stadig i tændstikmand stadiet. Tålmodigheden blev måske hjulpet lidt på vej, men ikke meget.

Jeg kæmper selv den dag i dag stadig med min tålmodighed, med alderen er vi blevet lidt mere forenelige men det er kun på nogle fronter.

Som oftest bliver jeg for ivrig, når jeg ser og oplever noget i stedet for at stoppe op og nyde øjeblikket. Eller glemmer at andre ikke følger med i samme tempo som mig. Det kan være sig når jeg lære noget nyt og andre ikke følger med i samme tempo, eller når det drejer sig om min relation til andre.

Det er stadig en side af mig selv jeg skal arbejde med… Måske jeg skulle begynde at tegne igen og komme ud over tændstikmands stadiet. 🙂

God søndag aften.

Du kan følge mig på:

Instagram: jillchristina_dk

Facebook: https://www.facebook.com/Jill-Christina-528595950655417/

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den tid der går godt, kommer ikke dårligt tilbage