Når man bliver afhængig efter første møde…

Sådan bliver du god til at tage billeder

Mig med kamera 2

Jeg bliver ofte spurgt hvilke kamera jeg bruger til at tage billeder med og ligeledes mine ferie billeder.
Som jeg ofte svare så handler det ikke altid om kameraet, men om den der står bag kameraet. Fordi du kan have nok så fint et kamera, men hvis du ikke kender til dets funktioner og kompositionen i billedet,så kan det være lige meget. Jeg vil påstå at du kan tage lige så gode billeder med en mobil telefon og hvis du ikke skal have billederne forstørret op, så kan en tlf eller et lomme kamera være mere handy.

Indtil for nylig slæbte jeg faktisk alt mit udstyr med når jeg skulle nogle steder eller var ude at rejse. Det er bare så tungt og besværligt at rejse med. Så i stedet er jeg hoppet ud i travel light konceptet. Så i dag når jeg er på ferie, har jeg et lille lommekamera, min telefon og et GoPro kamera med. Fælles for alle tre er at jeg kan redigerer dem direkte på telefonen.

Ferie billederne:

Når du er på ferie, er det jo meget oplagt at tage billeder af de seværdigheder du er ude at besøge. Men når du har taget de traditionelle postkort billeder er det tid til at lege.
Vær ikke bange for at gå tæt på for at få nogle detaljer af det du gerne vil fotograferer. Eller tage billedet fra afstand så man kan se omgivelserne. Det vil som ofte give en helt anden historie til billederne.
Billeder af andre personer:

Når jeg tager portræt billeder bruger jeg normalt et 85mm objektiv. Hvis du ønsker at tage billeder af personer du ikke kender er det en rigtig god ide at spørge da det ikke er alle der bryder sig om at blive fotograferet. Selvfølgelig kan der være nogle omstændigheder der gør at det ikke er muligt og der må tage chancen og tage billederne.
Hvis du har et kamera med god zoom kan du også bruge dette hvis du gerne vil have nogle billeder af folk som også fortæller om kulturen i det land du er i.

landskab

Landskabs billeder:

Landskabs billeder kan være utrolig smukke og næsten dragene. Her spiller lyset en meget vigtig rolle om du får en dybde i billedet eller ej. Lige så legende let det kan se ud når man ser med begge øjne at skulle tage billedet, lige så svært kan det være når det skal frames. Som sagt skal du være opmærksom på lyset og hvordan du står i forhold til solen. Personligt syntes jeg nogle af de smukkeste landskabs billeder enten er taget i total gråvejr med masser af tunge skyer eller også i den gyldne time når solen er på vej ned.

natfotografering

Nat fotografering:

Jeg er meget betaget af at fotograferer om aften og natten. Fordi man kan få nogle virkelig smukke billeder. Vi mennesker kan ikke se så mange farver om natten, men det kan kameraet. Jeg har haft eksperimenteret en del med det og det fortsætter med at være et sted hvor jeg giver mig selv plads til at lege.

Fortæl en historie:

Ordsproget siger at et billede siger mere end 1000 ord. At fortælle en historie i billedet, gør det meget mere interessant for betragteren.
Tag et eksempel: du står på slotspladsen ved Amalienborg. Her tager du et billede af hesten i midten uden man kan se nogle af omgivelserne. Det giver ikke så meget for den der ser på billedet efterfølgende. Hvis du derimod tager billedet så man kan se noget af Amalienborg i baggrunden eller Marmorkirken så vil det bedre kunne fortælle historien om hvor du er.

Redigering af billeder:

Jeg er en af de typer der redigere alle mine billeder. Det er meget sjældent der slipper et billede gennem nåleøjet og bliver lagt direkte op på de sociale medier uden at have været igennem maskineriet.
Jeg har prøvet en del apps af for at finde den der fungere bedst til mig. I dag bruger jeg Snapseed til at redigerer mine billeder på telefonen. Nogle gange når jeg lægger et billede op på Instagram bruger jeg også deres filtre da jeg syntes de er gode.

Hvis du ikke syntes de får det rette resultat i dine billeder når du tager dem og efterfølgende redigerer dem. Så giv ikke fortabt. Jeg har også dage hvor jeg føler jeg tager gode billeder og tro mig jeg har snart øvet mig nogle år.
Men som man siger Rom blev ikke bygget på en nat, og det at mestre kamera og tage de rette billeder kommer heller ikke over en nat.

Rigtig god fornøjelse med at tage billeder i sommerferien.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når man bliver afhængig efter første møde…