Homemate min nye madpusher

Gode råd til hvis du er bange for at flyve

Billede 14-12-2015 20.18.15

Jeg så den anden dag et billede på Facebook, som viste hvor lang køen var til at komme igennem sikkerhedskontrollen i lufthavnen. Det fik mig til at mindes tilbage til den gang jeg var stewardesse og hele sommeren gik med at flyve charter gæster rundt til diverse charter destinationer. Ofte have vi passagerer med som var bange for at flyve. Neden for vil jeg give dig et par gode råd, så du kan få en meget bedre start på din ferie.

1) Tag i lufthavnen i god tid.

Her om sommeren er der rigtig mange der rejser på samme tid. Så tag i lufthavnen i god tid, så du ikke bliver stresset over indtjekning og security køen. Når du er kommet ind i lufthavnen så find dig et roligt sted hvor du kan se flyene ankomme og tage af sted. Personligt syntes jeg det er fantastisk at se når flyene starter og lander. Selv den dag i dag syntes jeg det er imponerende, at så mange tons kan komme op i luften.

 2) Forberedelse før flyveturen

Det er altid godt at være forberedt inden du tager afsted. Find ud af hvad du vil bruge din tid på mens du er i luften. Find noget der kan aflede dine tanker. Det kan være en god bog du er i gang med at læse, hav noget god musik med du kan lytte til på turen. Alt hvad du kan finde på til at distraherer dine tanker. Det kan godt være du ikke får brugt halvdelen, men det er bedre end at mangle noget på turen.

3) Boarding af flyet

Når du kommer ind i flyet og hilser på stewardesserne kan det være en god idé at give dem besked om du er bange for at flyve, som oftest vil de holde øje med dig på turen og sikre dig at du har det godt. Ligeledes kan det også være en god idé at orienterer dig om, hvor i flyet du skal sidde i forhold til hvor nødudgangene er. Selv om jeg ikke er bange for at flyve, så er det noget af det første jeg gør.

4) Starten

Jeg ved der er mange der ikke syntes at starten er så behagelig. Her er plejede jeg at fortælle de passagerer der var bange at de skulle visualiserer når flyet begyndte at køre ud af banen. Det foregår på den måde at du sætter dig godt til rette eventuelt lukker øjene, du forestiller dig du sidder i en lækker gammel sportsvogn cabriolet, du sidder som passager og chaufføren er en person der står dig meget nær. Solen skinner, himmelen er blå i kører ud af en smuk markvej med lidt små huller i vejen så det nogle gange giver nogle små bunp. Langs vejen står kornet i fuld flor. Du kigger dig omkring suger stemningen til dig og nyder køreturen. Og wupti så er flyet oppe i luften. 

5) Sæt dig behageligt til rette

Skal du ud på en længere flyvetur, så tag noget tøj på du føler dig behageligt til mode i, det vil sige noget der ikke strammer for meget og som du kan slappe af i. Hvis du er så heldig, at der er et sæde ledigt ved siden af dig eller en hel række, så sæt dig godt til rette når i er kommet op i luften. Udnyt den ekstra plads. Hvorfor er det givtigt? Jo fordi når du sætter dig i en afslappet position snyder du din hjerne til at tro den skal slappe af, og du vil føle dig mere afslappet og dermed kunne nyde din flyvning.

6) Forkæl dig selv

Find et eller andet at se frem til, når du skal på ferie. Det kan være alt fra at skulle shoppe et eller andet lækkert i lufthavnen. Medbringe din ynglings creme til at putte i ansigtet under flyveturen så huden ikke tørre ud. Vælg noget ekstraordinært som du ikke forkæler dig selv med hver dag, dette vil være med til at ændre dine flyvninger til noget godt. På sigt vil dette gøre dine flyvninger meget sjovere.

7) I luften

Når du er i luften, så følg med i stewardessernes arbejdsrutiner. Som regel sørger de for at der sker noget på det meste af turen, hvis du kun flyver i Europa. Selvfølgelig på oversøiske flyvninger vil der være længere pauser, så folk har mulighed for at sove undervejs. Jeg plejede at fortælle de passagerer vi havde med ombord at så længe vi så glade og afslappede ud så skulle de bare læne sig tilbage og nyde turen.

8) Slip kontrollen

Jeg har på mine mange flyveture lært af passagererne der var bange at det ofte handler om frygten for at miste kontrollen. Det at de ikke kan se hvem der styrer flyet. Det kan jeg på sin vis godt forstå, men som ofte spurgte jeg tilbage om de også kørte i tog? Det kunne alle svare ja til. Hvorpå jeg sagde det var jo egentlig samme princip fordi der kunne de jo heller ikke se lokoføreren. Jeg ved alle piloter gør deres ypperligste om at få alle sikkert frem.

9) Turbulens

Det sker nogle gange at man flyver over områder hvor der er turbulens. Der er intet farligt over det, flyet er lavet til det. En god ide hvis føler angsten kommer op i dig igen, er igen at visualiserer ligesom jeg beskrev under punkt 4.

10) Landingen

Jeg tror de færreste er bange for landingen, nok også fordi nu er det jo tæt på du skal ud i varmen og nyde ferien. Eller lige er kommet hjem efter en fantastisk ferie. Så du anset om det er udrejse eller hjemrejse, så er der altid noget at se frem til.

11) Er du stadig bange?

Hvis du stadig er bange for at flyve, så vil jeg anbefale at tage et kursus mod flyskræk. Der er flere der udbyder disse kurser og jeg har hørt meget godt om dem

 

Rigtig god ferie og god flyvetur.

387329_10150557674042915_1468941_n

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Homemate min nye madpusher