Når man er så lykkelig at det ikke er til at rumme!

Har vi mistet respekten for hinandens tid?

woman-in-canvas-shoes-relaxing-in-car-on-dirt-road

Det vigtigste vi har i vores liv er tid. Vi har alle en udløbsdato, som vi heldigvis ikke kender. Hvorfor har vi så udviklet en kultur, hvor vi har mistet respekten for tiden, vores egen og især respekten over for andres tid. Jeg har tænkt en del over det her på det seneste, fordi jeg synes at der gang på gang dukker artikler op på diverse nyhedsmedier om hvor respektløse vi er blevet over for hinanden og vores tid.

Har vi fået en tendens til at jagte det bedste tilbud indtil sidste øjeblik?

Prøv at stoppe op et øjeblik og overvej, hvor mange invitationer du modtager i dag i forhold til fx 10 år siden, hvor mange gange du glemmer at svare på SMS´er fra dine venner/familie, eller screener dine opkald? For 10 år siden begyndte de første danskere at få en Facebook profil, og stort ingen af os havde Iphone eller andre smartphones. Alle rendte rundt med T9 tastetur, hvis altså man havde en mobiltelefon og ens SMS´er lå ikke som en tråd. Fastnet telefonen, var noget som alle ejede og det var de færreste der have mere end en fastnet telefon i hjemmet. Når telefonen ringede lå man vandret for at nå den inden den ringede ud, fordi telefonsvaren var heller ikke alle mands eje ligeledes var det jo heller ikke alle der havde vis nummer på telefonen.
Når vi modtog en invitation var det som regel pr. brev eller vi modtog et telefonopkald. Her svarede man pænt tilbage. Det samme galt når man lavede en aftale om at ses. Det var jo ikke alle der havde en mobil telefon. Så havde man lavet en aftale overholdt man den, fordi det var lidt mere besværligt at melde fra 10 min før eller kommer for sent. Man gav sig tid til hinanden og havde respekt for hinandens tid.

Jeg synes over de seneste år har vi udviklet en kedelig tendens. I takt med at vores teknologi har udviklet sig. Vi er alle blevet de ”lykkelige” ejere af en mobil, og stort set alle, er på den ene eller anden måde repræsenteret på de sociale medier. Vi er blevet meget lettere at komme i kontakt med. Vores telefon er siddet fast klistret til vores hånd fra vi står op til vi går i seng. En 3 år gammel undersøgelse viser at vi tjekker vores mobil ca. hvert 7. minut eller hvad der svare til ca. 150 gange om dagen. TÆNK LIGE OVER DET… Det er godt nok mange gange…
Det er nok heller ikke blevet mindre de sidste par år.
Det vil sige i princippet burde vi se alt hvad vi modtager af SMS´er, telefonopkald, beskeder på mail eller FB messenger.

Hvorfor har vi så mistet respekten over for hinandens tid?
Det gælder vel stadig de samme tanker, når vi ringer til en anden person, eller sender en sms. Når vi inviterer til fest, middag, fødselsdag eller bare vil lave en aftale om at ses. Vi har et ønske om at investerer tid i personen/personerne.

Hvorfor er det så blevet så svært at svare tilbage? Eller hvad endnu værre er, mange har fået tendens til at se om andre tilbud kommer op som måske er mere spændende… og derved glemmer at svare tilbage!

Selvfølgelig har jeg ikke en forventning om at vi skal svare med det samme, men i det mindste tænke over at personen bag invitationen har taget sig tid til at sende invitationen, eller personen som har sendt en sms til dig har givet sig tid til at skrive. Så det mindste man kan gøre er at give sig tid til at svare tilbage, om man har tid eller ej. Det tager max. 30 sekunder.
Når vi ses med vores venner/familie er jo fordi vi har lyst til at investerer vores tid i dem. Der er jo ikke noget at sige at flere og flere undersøgelser viser at folk føler sig ensomme….
Fordi nogle gange jagter man det perfekte tilbud for meget, så det hele ryger på gulvet.

Husk at vise respekt over for de mennesker, der ønsker at investerer tid i dig.

God søndag.

 

Du kan følge mig og mine historier på Instagram: jillchristina_dk

Ingen kommentarer endnu

Jeg vil elske at høre din kommentar...

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når man er så lykkelig at det ikke er til at rumme!