Få en bid af Vietnam hjem i din have og køkken.

På ferie hos Rihanna Part 2

1p8a8355

Vejret er ikke just forår, så lad os tage tilbage i varmen på Barbados. Sidste søndag fortalte jeg om sydkysten af Barbados hvor vi boede. Denne gang bevæger vi os op på af sydøst og østkysten. Østsiden er på ingen måder turistet, det er noget mere bakket og råt med Atlanterhavets bølger. Til gengæld er der nogle af de smukkeste strande jeg nogensinde har set. Vi var så heldige at en af vores venner Carlos også var på Barbados mens vi var der, han bor normalt her i København men er oprindelig fra Barbados. Så vi havde vores egen lokale guide til at vise os rundt på øen.

Selv om Barbados ikke er større end Bornholm, så de to ture vi var oppe på østkysten en dagsrejse. Et var vi stoppede mange steder, noget helt andet som vi oplevede allerede den aften vi ankom, så er der nærmet ikke en vej der er lige, alle veje er snoede.

Den første tur, jeg var på op af østkysten var sammen med Karina og Carlos. Vi tog afsted tidligt om morgen og så tog vi ellers på opdagelses tur.
Den første del af turen var langs sydøst kysten. Her så vi nogle af de smukkeste strande jeg nogensinde har set og et hemmeligt hotel med lyserødt sand. De fleste af strandene var brede hvide strande med det fineste puddersand og palmetræer. Da der ikke er mange turister i det område var vi helt alene på flere af strandene. Det var en ret unik oplevelse at se disse smukke steder være helt uspoleret.

Undervejs fik vi også set nogle af de helt gamle chattels. Det er særlige huse, de gamle slaver udviklede lige efter frigivelsen. Husene er små med helt faste mål, der er bestemt af de længder, det billige amerikanske fyrretræ blev leveret i. De kunne udbygges i moduler, i takt med at man øgede sin levefod eller fik flere børn, og det system fungerer den dag i dag.

Ligeledes et gammelt forladt hus af en tidligere sukker plantageejer.

På det østligste punkt ligger et fyrtårn som skiller syd og øst øen. Herfra ændrede landskabet sig også radikalt. Til at blive endnu mere råt og bakket. Faktisk er Barbados den eneste ø i carriben der ikke er opstået fra vulkanudbrud. Barbados er en koral ø.

Barbados er en af de få øer i Caribien, som Columbus ikke opdagede. De første europæere var portugisere, der kom forbi i 1536 på vej til Brasilien

Portugiserne kaldte den øde ø Los Barbados (de skæggede) efter de skæglignende rødder på figentræet, som stod langs kysterne

Efter turen til det østligste punkt kørte vi op til Bathsheba, som har et udkigspunkt som er et af de mest fotograferet på øen. Bathsheba er også kendt blandt surfere. Vi så kun nogle få surfere den dag der var ude, da bølgerne ikke var så store. Det blev ikke vores sidste besøg deroppe.

Efter en kort frokost gik turen hjem igen. Vi var først hjemme om aften og fik jeg kigget på min telefon for at se hvor langt vi havde været oppe på øen. Jeg blev noget overrasket over der kun var 19 km fra hvor vi boede og derop. Men som tidligere nævnt så er der ikke en vej der er lige, så turen hjem fra Bathsheba til vores hus tog en time.

Få dage efter begyndte der er gå rygter om at bølgerne ville blive høje oppe i Bathsheba og at nogle af verdens bedste surfere ville flyve ind. Vi talte om at tage derop igen, jeg ville rigtig gerne op og se dem. Heldet var med os, rygterne var sande, og vi kom igen på tur derop. Carlos hentede Karina, Kristina og hendes søn Alfred og jeg. Jeg havde det som et lille barn til juleaften. For mit vedkommende var det et af højdepunkterne på turen. Da vi kom derop, tror jeg vi alle blev overvældet af de kæmpe bølger og den larm vi var omgivet af fra bølgernes brusen.
Der gik ikke længe før de første surfere begyndte at begive sig ud, jeg havde pakket mit kamera ud og kig så i gang med at tage billeder. Aaaaahhh wauuuu jeg var i mit es. Jeg er jo vant til at være den eneste kvinde på stranden der tager billeder af surfere. Så der gik ikke længe før jeg var omgivet af en flok fotografer og andre folk der også var deroppe for at tage billeder og se surferne. Så i løbet af kort tid havde jeg fået skabt mig nye venner og så fløj dagen ellers afsted med at tage billeder og snakke…. Da vi kørte hjem sen på eftermiddagen var jeg helt færdig. Mine øjne var så trætte efter at være så koncentreret og ellers stå i et salt inferno hele dagen. Nøj hvor var jeg bare glad da jeg gik i seng.

I næste ”På ferie med Rihanna, tager vi turen til Bridgetown.

Nedenfor ser i en række billeder. 

Følg mig på Instagram: jillchristina_dk

img_3919

img_3940

img_4042

 

img_3997Hotellet med den lyserøde strand. 

1p8a6817 img_4057img_4071
1p8a6839Det østligste punkt på øen

1p8a6892

1p8a7039Frokost sammen med Carlos og Karina… Tjek lige den fantastiske udsigt. 

1p8a6882

Et af de helt gamle originale huse.


1p8a8265

img_4393

img_4253Alfred nyder udsigten

1p8a8344

Ingen kommentarer endnu

Jeg vil elske at høre din kommentar...

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Få en bid af Vietnam hjem i din have og køkken.