Sådan kommer du igennem lang distance flyvninger

Da mit billede gik viralt

img_3882

Tilbage i november var den famøse super måne. Alle medier have i dagene op til skrevet om hvordan månen ville være 15% større end normalt. Jeg havde spændt fulgt med, men kunne også godt se på vejrudsigten at det ville blive overskyet på selve dagen den 14. november her i København. Så søndag eftermiddag tog jeg kameraet under armen og begav mig ud i Amager strandpark. Jeg opdagede hurtigt der var rigtig mange der havde fået samme ide.

Det var egentlig ret hyggeligt fordi det er jo ikke ligefrem på denne årstid at man ser så mange mennesker på stranden.
Lige da månen stod op blev jeg lidt skuffet, fordi så stor var den jo heller ikke… Kunne seriøst ikke rigtig se forskellen. Det var først da den lige var kommet op over horisonten at det begyndte at få op for mig at den faktisk var tættere på.

Da vi jo stod lige ved siden af lufthavnen kunne se at flyene fløj lige i samme bane som månen ville ramme når den kom lidt længere op. Så jeg stod tålmodigt sammen med en fisker ude for enden af molen. Han havde travlt med sine fisk og jeg havde travlt med at regne på om hele mit regnestykke nu ville passe sammen med måne og fly.
Og så var den der, månen lå perfekt i forhold til hvordan flyene kom ind. Så der blev skudt løs i 5-10 min og så var den forestilling over.
Det var måske også meget godt fordi det var seriøst koldt at stå der på stranden.

Så jeg kørte hjem og var glad for både at have oplevet næsten super månen og fået et par gode billeder. Da jeg kom hjem fik jeg hurtigt sorteret de bedste billeder fra og gik så i gang med at redigerer dem.
Kort efter havde jeg valgt et som jeg ville poste på Instagram og Facebook. Så gik det hele ellers amok med likes og kommentarer. Der gik heller ikke længe før at tv2 vejret havde opsnappet mit billede og kontaktede mig om de måtte dele det. Så min søndag aften som jeg ellers havde afsat til at se fim, gik i stedet med at se hvordan min Instagram konto gik amok. 😉

Et par uger senere lå jeg få sofaen mens fjernsynet kørte i baggrunden. Og bedst som jeg så der, hørte jeg pludselig mit navn blive sagt i TV, og da jeg kiggede op så jeg mit billede var på TV. Jeg fløj op og fik taget et par få billeder.
Ja også kørt den ellers igen.
Du kan følge mig på Instagram: jillchristina_dk

img_4005

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sådan kommer du igennem lang distance flyvninger