472290_10150949235492915_338865024_o

Jeg har bare travlt rigtig travlt med at leve livet…  En del af mine venner og bekendte har igennem de sidste par uger skrevet til mig uafhængigt at hinanden, om jeg var okay fordi der har været temmelig meget stilhed både her på bloggen og i det hele taget alle sociale platforme.

I dag fik jeg set, det jo også er ved at være et par måneder eller rettere 5 måneder siden jeg sidst har skrevet her på bloggen. Hold nu fest tiden går hurtigt. For at være ærlig blev jeg faktisk selv lidt overrasket, fordi jeg synes jo lige jeg havde skrevet…. Well well… For mit vedkommende gik vinteren hurtigt.

Tilbage i oktober var jeg ellers kommet ind i en god rutine med at skrive, men samtidig var der en dårlig samvittighed der hang mig over hovedet og det var hvordan jeg skulle prioritere min fritid.
Til dem af jer der følger mig kan i sikkert huske at jeg skrev et blog indlæg om at jeg er temmelig nørdet på mit arbejde og var i gang med at læse til en teknisk certificering inden for Office365. I september var jeg på en uges intensivt kurser i netop dette. Ugen sluttede med at vi skulle tage den famøse eksamen og jeg dumpede. Så jeg skulle tage eksamen om og netop dette hang som en konstant dårlig samvittighed. Så november blev brugt på at læse op og forberede mig på at gå op igen.
Eksamen tog jeg i den 8. december og bestod. Yaaaaaay, jeg siger jer det var en lettelse og en stolthed, da der stod congratulations på skærmen.

Derefter sænkede julefreden sig….

Hvis i følger med på min Instagram side: jillchristina_dk har i nok set at det meste af januar tilbage jeg med en flok venner på Barbados. Bestemt et sted jeg kan anbefale. Der kommer også et lille blog indlæg om det.

Og nu er vi allerede et par dage inde i foråret. Jeg går en tid i møde hvor der kommer til at ske en masse, så jeg vil prøve at holde jer opdateret så godt jeg kan. Om ikke andet så kan i altid følge med på Instagram og især Instastory som jeg er stor fan af.

Rigtig god weekend.

Instagram: jillchristina_dk

Snapchat: jillchristina