Instragram som tour guide

img_8180

 

Jeg har haft min Instagram konto siden 2010-2011, jeg kan ikke helt huske hvornår jeg installerede den. I starten kunne jeg ikke helt se hvad jeg skulle bruge app´en til, fordi der var jo Facebook som var et udmærket til at uploade billeder og det var jo der vennerne var.
I dag bruger jeg faktisk mere Instagram end Facebook, det er her jeg følger med i mine venners liv, men det er også her jeg finder inspiration til mine billeder. Både nye ideer til billeder, men også hvad der trender i redigering af billeder.
Det er helt klart en tidsrøver, og jeg kan ofte se mig selv helt fordybet i at kigge billeder igennem og søge på forskellige hashtags.

Hashtags er jo en hel jungle i sig selv, dog kan de hjælpe mig godt på vej når jeg søger efter specifikke lokationer eller billeder.
Jeg tror vandene er i to, der er nogle der ikke bruger hashtags og så er der dem som jeg der bruger en del.
Ligeledes prøver jeg så vidt muligt også at tildele lokation når jeg uploader mine billeder. Fordi det gør jo for andre at det også er lettere at søge. På den måde får jeg jo også ledt andre brugere forbi min profil.

De sidste par gange når jeg har skulle rejse et sted hen, så har jeg faktisk brugt en del tid på at researche stedet. Og nej det har ikke været via Politikkens ”Vi rejser”. Faktisk har jeg mest brugt Instagram. Her kan man jo se hvad der er værd at se og som ofte se detaljer omkring stedet som man ikke kan Google sig frem til. Man kan så diskutere om jeg går glip af hele rejseoplevelsen ved at have set billeder af det meste inden jeg ankommer til destinationen. Her vil jeg sige klart nej. Jeg tror faktisk at jeg får mere ud af det, fordi jeg jo ser små detaljer på forhånd som jeg måske ikke ville have set hvis jeg selv gik rundt og kiggede eller måske aldrig have fundet et lille lokalt sted, hvis det ikke var fordi jeg havde set billeder af det inden.

For mig er Instagram blevet en slags rejse tour guide, der kan hjælpe mig med at finde og se steder jeg måske ikke ville have overvejet at tage hen hvis det ikke var for billederne.

I dag har jeg holdt min sidste feriedag i denne omgang…. Nu lyder det som om der går meget lang tid inden jeg stikker afsted igen. Faktisk går der kun en måned inden jeg skal afsted. Jeg kan fortælle jer, jeg er allerede i gang med at researche området for steder jeg gerne vil se de dage jeg er der.

Jeg syntes mine sidste feriedag skulle bruges lidt fornuftigt. Så her til morgen tog jeg den store vinterjakke på og cyklede ind til byen. Som jeg fortalte i går, så har jeg aldrig været inde i Palmehuset i Botanisk have. Jeg har set masser af billeder derfra, men jeg havde stadig oplevelsen til gode. Cyklen godt parkereret ved Torvehallerne og en obligatorisk To Go kaffe begav jeg mig over mod Botanisk have. Selve palmehuset var en stor oplevelse. Jeg har et eller andet med palmer. Jeg ELSKER dem. Så her skal jeg klart tilbage, dog tænker jeg næste gange at ankomme i lidt mere sommerligt tøj. Jeg havde jo godt regnet ud at der ville være tropisk varmt dernede og med en høj luftfugtighed. Varmen og min store uld sweater var bare ikke et match, lad mig sige det sådan.
Så efter at have været en tur rundt og i de tilstødende drivhuse vendte jeg snuden ud mod parken.
Jeg ville egentlig gerne op i Tårnet på Christiansborg. Så efter en tur igennem byen ankom jeg til Christiansborg. Jeg var bare ikke den eneste fordi som jeg ankom, kom der en bus fyldt med asiatiske turister og deres sefie stænger. Selv om jeg jo også var på fototur med mig og min strakte arm, så opgav jeg at komme op i tårnet og begav mig i stedet over på ridebanen. For at tage ned til det Kongelige bibliotek.
Jeg har kun været på det Kongelige bibliotek en gang før og det var til kultur aften, så jeg ville gerne prøve at se det i dagslys.
Det er jo en fantastisk bygning både ude og inde. Jeg blev fascineret over den leben der var derinde af unge studerende. Jeg er nu mest vild med den gamle del, hvor den store læsesal er. Når man kiggede ind igennem ruden, så kunne det næsten ligne en scene fra en film.
Min dag sluttede i Torvehallerne med en frokost og så var det ellers tilbage på cyklen til Frederiksberg.

Hvis det ikke havde været for Instagram, var jeg nok aldrig kommet nogle af disse steder jeg har været i dag.
Du kan følge mig på Instagram: jillchristina_dk

img_8192 img_8191 img_8190 img_8189 img_8188 img_8187

Update fra ferielandet!

img_7816

Nu har jeg snart holdt ferie det meste af april. Jeg havde en del restferie tilovers, fordi jeg ikke holdt sommerferie sidste sommer.
What… tænker du nok. Jo jo det er helt rigtigt, jeg havde travlt med at studere.
Dog er det ikke sådan at jeg ikke har holdt noget ferie.Til de af jer der er faste læsere her på siden ved også at i januar tog jeg små 3 uger til Barbados på vinter-sommerferie, herefter har jeg fortsat med destinationer der stater med B. Så som Båstad og senest Barcelona.

Jeg kom hjem sidst tirsdag og havde aftalt med mig selv om jeg skulle nå at lege turist i egen by, samt få ordnet nogle små projekter herhjemme. Fordi jeg kan simpelthen ikke mindes hvornår jeg sidst har holdt ferie herhjemme. Jeg havde dog håbet på at vejret ville blive noget bedre eftersom vi næsten er inde i maj måned. Så det er kun blevet til ganske få udflugter, så som en tur til Cisternerne det kan du læse om HER.

Da jeg de sidste par år har nægtet at tage forbi Bispebjerg kirkegård for at se kirsebær træerne, så tog jeg i weekenden forbi Langelinie for at se kirsebærtræerne der for tiden står i fuldt flor. Jeg har taget et par billeder derfra som du kan se længere nede på siden.

I sidste uge cyklede jeg forbi den smukkeste gamle kirkegård med en meget smuk Magnolia allé. Den har jeg snart været forbi et par gange for at se om den ikke snart blomstre. Mens jeg var på ferie i Spanien gik jeg en del hver dag, og efter jeg er kommet hjem har jeg prøvet at få gået minimum 5 km hver dag, for det første at få lidt motion men det er også en rigtig god på måde at få tømt hovedet. Så de seneste pargå ture er har været forbi kirkegården, meeeeeen tror altså lige der skal til varme i luften før de springer helt ud.

I morgen har jeg sidste feriedag i denne omgang. Jeg har bestemt mig for hele dagen skal jeg lege turist. Det bliver dog med stor vinterjakke så jeg kan holde varmen og ikke giver op halvvejs på den rute jeg har planlagt. Jeg har fået udpeget et par stedet jeg gerne vil se. Så som botanisk have. Jeg ved godt det er lidt halv pinligt. Fordi faktisk har jeg aldrig været inde i selve huset i botanisk have. I ved der hvor palmerne er… Jeg ved det kun fordi fordi jeg har set billeder på Instagram. Jeg kan i øvrigt afsløre jeg kun har været inde i botanisk have en gang i dagslys. Til gengæld har jeg været der en del gange om natten!!! Ja, jeg havde en tradition sammen med mine venner tilbage i starten af mine 20´ere om forcerer diverse parker om natten efter en bytur. Men shhhhhhh det siger vi ikke højt til nogen. ha ha ha ha.

Jeg glæder mig faktisk til at tage rundt i byen med en turists øjne. Opleve den på en anden måde, fordi det er rigtig mange smukke stedet vi passerer hver dag uden at at tænke nærmere over.
Læs med i morgen aften, når jeg laver et blogindlæg om dette.

Du kan også følge med et Instagram: jillchristina_dk
I morgen vil jeg lave lidt instastories mens jeg turister den.

img_7923 img_7908 img_7817 img_7927

Overvejer du at få børn?

pregnant-woman-1910302_1920-1
Annonce. Igennem de sidste par uger, har der været en del omkring fertilitetsbehandling i medierne.
Det er jo ikke nogen hemmelig at det er et stort tabu blandt befolkningen, på trods af hvert 9. barn kommer til verden ved hjælp af fertilitetsbehandling. Ja du læste rigtigt, hvert 9. barn.

Jeg tror vi alle kender et eller flere par eller enlige, der har været hele turen igennem eller er i gang.

Hvordan kommer man i gang og hvor? Skal det være det offentlige eller det private? Det er nok et af de første spørgsmål folk stiller sig selv, når de kommer dertil at de skal have hjælp til at få børn. Ja spørgsmålene er mange, men hvor skal man gå hen for at få svar på alle disse spørgsmål?  Begynder man at kigge på nettet, så kan man finde diverse ”baby” fotum, hvor folk diskuterer hele fertilitets junglen. Og begynder man at læse nogle af disse tråde er der mange ”selvbestaltede læger”, hvilket slet ikke letter research arbejdet på at blive klogere. Hvad så med alternativ behandling, når man så endelig går i gang, og hvad med alle de råd omkring does and don´t man få med på vejen, kan man overhovedet bruge dem til noget?

Som du kan se ovenfor, så kan spørgsmålene ophobe sig inden man overhovedet er kommet i gang. Hvorfor skriver jeg så dette?
Jo…. Fordi overvejer du at få børn så kan du i denne weekend opleve Danmarks første Fertilitets messe. Den finder sted fra i morgen ude i Bella Centeret. SE LINK TIL HJEMMESIDE HER.

Fertilitets-messen er også på Facebook HER.
Her er der rigtig mange gode artikler samt klip fra de TV indslag der har været de sidste par dage.

Der vil i løbet af weekenden være en række foredrag af fagfolk, det vil være alt fra fertilitetslæger, alternativ behandlere så som akupunktører, selv foredragsholdere der selv har prøvet fertilitets cirkusset igennem.
Du kan læse om dem alle på Fertilitets-messens hjemmeside.

Det er en faglig messe, som give dig følgende:

  • Faktuel, forskningsbaseret information
  • Mere tid til samtale og forklaring, end du måske oplever hos lægen
  • Interessante, relevante og underholdende foredrag
  • Viden, der gør den svære samtale nemmere
  • Et sted at møde andre i en lignende situation. Du er ikke alene!

Vil du sikre dig en billet til messen kan den købes HER.

Jeg har igennem lang tid fuldt den super seje blogger Rockpaperdresses, ud over jeg er vild med hendes blog indlæg er hun faktisk en af de få som også ærlig skriver om at være i fertilitetabehandling. Link til hendes blog kan du finde HER.

Rigtig god weekend.

På besøg i Cisternerne…

img_7666

Jeg holder jo stadig ferie et par dage endnu. Så i går besluttede jeg mig for at lege turist i egen by, altså Frederiksberg. Jeg har utallige gange kørt og gået forbi Cisternerne i Søndermarken. Hver gang har jeg haft tænkt, nu må jeg altså snart tage mig sammen og tage ned og se det. Jeg kan nemlig huske at Cisternerne blev genåbnet i 1996 samme år som jeg flyttede til København. I flere år fungerede stedet som galleri, men i 2013 blev det så ændret til museum med forskellige udstillinger.

I år er det en udstilling af den anderkendte japanske arkitekt Hiroshi Sambuichi der har en udstilling dernede. Jeg vidste ikke rigtig hvad jeg skulle forvente inden jeg tog derned, andet end jeg havde regnet ud at med de få steder hvor der kommer dagslys ind, så skulle det være solskinsvejr.
Så helt glad og spændt begav jeg mig afsted på min cykel, men da jeg ankom begyndte skyerne at drive ind over Frederiksberg. Hmmmm tænkte jeg, skal jeg finde en anden dag. Men nu var jeg der og det var omkring middagstid, så solen ville jo under alle omstændigheder stå højest på himmelen og derved give det bedste lys dernede, skyer eller ej…
Da jeg var der så tidligt på dagen var der heller ikke mange mennesker, hvilket jeg var glad for fordi det hjalp faktisk til at gøre oplevelsen bedre.
Ved indgangen blev jeg mødt at en sjov dame, som eftertrykkeligt sagde til mig at det var vigtigt at være stille dernede…. Jeg kunne simpelthen ikke lade være med at grine og kiggede mig omkring, hvorpå jeg sagde til hende at jeg nu ikke havde i sinde at tale med mig selv dernede. Først fik hun et underligt udtryk i ansigtet, hvorpå hun begyndte at grine og sagde “nååå nej” altså undskyld det var bare automat piloten der talte….
Derefter begyndte jeg at bevæge mig ned at trappen til dybet. Da jeg kom ned for enden af trappen blev jeg noget overrasket. Fordi det var godt nok mørkt. Mine øjne skulle lige vende mig til mørket, så jeg startede faktisk med at fare lidt vild, fordi der var sat spejle op og der gik lige et halvt minut inden det gik op for mig, at jeg jo skulle gå mod lyset for enden af tunnelen… Bingo!

Her kom jeg ned til et smukt rum med naturligt lys indfald og rindende vand. Det var lige før jeg kom helt i en Zen stemning. Videre rundt i udstillingen begav man sig hele tiden rundt mellem lys og mørke.
Men efter jeg havde været hele turen rundt og mine øjne var blevet vant til mørket, så besluttede jeg mig faktisk for at tage en tur mere rundt, så jeg kunne få alle detaljerne med og ligeledes se helheden i det smukke rum. Luftfugtigheden er 100% så ja der var fugtigt og koldt.

Det er helt sikkert ikke sidste gang jeg skal derned og se en udstilling. Dog vil jeg anbefale hvis man skal derned at tage derned en dag hvor der er helt skyfrit og solen står højt på himmelen, fordi jeg er sikker på det vil gøre oplevelsen endnu bedre da, den smule dagslys der kommer ind vil brede sig endnu længere ud i lokalerne.

Rigtig god weekend.

Du kan også følge mig på Instagram hvor jeg næsten dagligt opdaterer med billeder: jillchristina_dk

img_7669

img_7667

img_7671
img_7673


Post España

img_7502Første del af ferien er slut. Jeg kom igår hjem fra Sitges, hvor jeg har opholdt mig den sidste uge. Til de af jer som ikke kender til Sitges, så er det en lille forstads by 30 km  syd for Barcelona. Byen er mest kendt for dens smukke strande og deco bygninger langs strandpronomaden.
Jeg skrev en lille update i lørdags som du kan læse HER, hvor der også er masser af billeder fra Barcelona og området omkring Sitges.

Nu er jeg hjemme, og har faktisk endnu en uges ferie. Det er altid et anti klimaks at kommer hjem efter en ferie man bare ikke vil hjem fra, og sådan havde jeg det også igår da jeg kom hjem i min lejlighed. Normal pakker jeg altid ud med det samme og får vasket tøjet. Men i går var en undtagelse. Kufferten stod i timer, inden jeg overhoved skænkede den en tanke. Jeg befandt mig i et tomrum hvor jeg ikke helt kunne finde ud af hvad jeg skulle give mig til. Så det endte med jeg gik i seng.

I dag har jeg besøgt en veninde, spist morgenmad med hende, fået vendt verdens situationen og gået en 4,5 km i skoven.

Jeg har ikke holdt ferie hjemme i rigtig mange år, altså vi tæller over 10 år. Så jeg skal have lagt en plan for de næste par dage. Tænker tiden skal gå med at få ordnet et par småting herhjemme og så skal venner og veninders ellers plejes med kaffe aftaler. Tænker måske også at lege turist i København. Fordi der er jo rigtig mange steder som vi tager for givet fordi vi ser det hver dag. Tror det bliver med kameraet under armen for at tage lidt billeder af København.

Har i nogle anbefalinger til hvad jeg skal se?

Heldigvis går der ikke lang tid inden jeg sætter mig i en flyver igen. I starten af juni går turen til Toscana.

Du kan se flere af mine billeder fra Barcelona – Sitges på instagram: jilchristina_dk

Postkort fra Catalonien

 

img_7061

Jeg sidder på en fortovs café og nyder min morgenkaffe, solen har endnu ikke helt fået sin magt, så der ligger er smukt dis over byen. Jeg opholder mig lidt syd for Barcelona i en by der hedder Sitges.
De sidste par dage har der været fyldt program. Jeg ankom i tirsdags ved middagstid og straks efter blev det første glas cava indtaget på en lille bar med udsigt over vandet efterfulgt af traditionel tapas.
Når jeg rejser kan jeg godt lide at opleve lokal befolkningen og ikke turistfælderne.
Dog tog vi en tur forbi Barcelona onsdag, eftersom jeg ikke har været der siden min 6 års fødselsdag. Så vi tog en light version af byen, det vil sige vi så hvad der nu skal ses og men gik ikke ind nogle af turist stederne fordi det føltes som om resten af verden også har valgt at holde påsken i Barcelona. Vi nåede dog at nyde et glas kølig vin nede på stranden og frokosten blev indtaget på en lille lokal tapas bar i Barcelona.
Torsdag drog vi længere syd på og ind i landet til et sted der hedder Falset. Vi skulle nemlig til vin smagning. Området her er kendt for deres vin og det er ikke den billige af slagsen. Vin markerne ligger på små terrasse på bjergskråningen. Det vil sige her bliver alle druer plukket ved håndkraft.
Men inden vi kom til den vingård vi skulle besøge havde vi et lille stop for at indtage vores morgenkaffe. Hold nu op jeg blev helt blæst bagover af den udsigt vi havde.
Forestil dig, at kunne se bjerge så langt øjet rækker med vin og oliven marker, en stilhed der kun forstyrres ved en vin bonde der på afstand kører i hans helt gamle traktor. For mig var det et moment af lykke. Hvilket et simpelt liv.
Vi kørte derefter de sidste kilometer og endte op hos vinfirmaet Clos de L’obac. Her fik vi den store tur rundt i deres produktion, deres hemmelige bibliotek gemt bag en dør og herinde var også deres dyreste vine godt gemt af vejen for omverden. Vi sluttede turen af med en lille vinsmagning og 7 forskellige årgange af deres vine. Wauuuuu siger jeg, det var jo som Ribena saft. Ja, det er et udtryk jeg har når en vin virkelig smager godt.
Vi sluttede vores tur af med at spise på et lille lokal sted som har tilknytning til vingården. Her fik vi en 4 retters menu, forret blæksprutte, anden forret bestod af kammusling og ærter, hovedret and og til dessert is med en lækker chokolade vulkan.
Vi sluttede vores dag med at tage ud og se en gammel slotsruin fra det 12 århundrede.
Jeg var mæt på oplevelser da vi kørte hjem sent på eftermiddagen.
Igår fredag var det tid til at være lidt aktiv efter alt det lækre mad og vin vi havde indtaget de sidste par dage. Fra Barcelona lufthavn og ned til Sitges ligger der en stor nationalpark der hedder Garraf. De fleste af stierne er klippesten, og så gik det ellers op og ned. Vi nåede en højdemeter på 153, så jeg vil sige pulsen kom op et par gange og balancen blev pænt udfordret. Det var så smukt deroppe, med udsigt til bjergene på den ene side og havet og Sitges på den anden. Det blev ialt til 20,8 km. Vi valgte i aftes at spise hjemme, så med det samme vi kom hjem gik vi igang med at forberede maden. Da vi var blevet godt sultne. Aftensmaden bestod af friskfanget pighvar og salat.
Jeg havde egentlig troet af jeg ville vågne op her til morgen med ømme ben efter gårsdags vandretur. Men heldigvis kan jeg intet mærke. I dag tror jeg at jeg skal en tur i vandet, bare for at sige at kunne sætte flueben ved dette også. Ellers tror jeg dagen i dag skal bruges på lidt afslapning.
God weekend og god påske.

Du kan følge mig på Instagram: jillchristina_dk

img_6810

img_7011

img_7044

img_7218

img_7315

img_7346

img_7370

Turen går til…

img_6733

Jeg sidder her i lufthavnen, med en hvis portion sommerfugle i maven. Denne gang er jeg på vej til Barcelona. Ja jeg har et eller andet med destinationer i år der starter med B. Først var det Barbados, så Båstad og nu Barcelona.

Faktisk har jeg ikke været der siden jeg fejrede min 6 års fødselsdag. Så det er begrænset af hvad jeg kan huske. En ting der stadig står klart i hukommelsen, er at jeg til min fødselsdag fik flamingo danser dukke med rød kjole. Den stod øverst på min ønskeliste efter vi havde passeret utallige souvenir butikker, hvor de var til udstilling i vinduet.

Jeg er faktisk taget lidt tidligere i lufthavnen fordi de sidste par gange, jeg har rejst har været sammen med venner, og så har der ikke helt været tid til at snuse rundt i butikkerne.
Der er bare et eller andet over lufthavne. Noget af det jeg holder rigtig meget af er at sidde og studerer de folk der er der. Selv om det i dag er blevet så almindeligt at flyve er der stadig et eller andet fascinerende og ekslusivt over det.
Så her sidder jeg med mit morgen sæt bestående af en kaffe og crossaint fra Lagkagehuset.
Når jeg har god tid plejer jeg at lave små historier om dem jeg ser, historier om hvor de skal hen, hvad de laver til hverdag osv. Her er jo alle typer.

Nå det er snart ved at være tid til at skulle ud til flyet.
Følg med på Instagram: jillchristina_dk der er jeg lidt mere aktiv om hvad jeg skal i Barcelona.

Vi trænger til en #lovestorm

lovestorm

Tal ordentligt… Sådan lyder det jo i en ellers så kendt reklamefilm, som opfordre danskerne til at tale pænt til hinanden. Alligevel læser og hører vi dagligt, om diverse firmaer eller for den sags skyld kendte mennesker der er endt i en såkaldt Shitstorm.

Jeg kan huske for nogle år siden læste jeg en bog, der handlede om at forbrugeren var kommet i førersædet og at firmaerne skulle omstille sig til at kommunikere mere direkte med kunderne. Det skal jeg da lige love for de er kommet til.

Vi forbrugere har fået et direkte talerør ind til virksomhederne, og selvfølgelig kan jeg godt forstå at nogle firmaer havner i shitstorm lejeren, hvis de har leveret en rigtig dårlig service i forhold til hvad man har betalt for eller for den sags skyld ikke har modtaget den vare man har betalt for og firmaet så pludselig er gået i flyverskjul.

Nogle gange bliver jeg bare forundret over den tone der er på diverse sociale platforme, hvis et firma har trådt ved siden af eller har begået den mindste fejl.

Husk bare sagen om Kähler vasen, der var det jo First World Problems for en masse kvinder der havde gået forgæves hos diverse boligbutikker. Der var jo drama i flere dage.
Jeg tænker ofte, om selvsamme personer ville sige præcis de samme ting, som de skriver når de sidder bag skræmen, hvis de stod over for de personer der arbejder i firmaet eller trådte ind i deres fysiske butik. Fordi det er virkelig nogle nedværdige kommentarer der kommer, og det har nærmest en sneboldeffekt jo længer man kommer ned i kommentar tråden. Som ofte er det jo heller ikke særlig konstruktivt det der bliver skrevet i forhold til hvad problemet evt. skulle være.
Dog har de fleste større firmaer, en klar PR strategi og som regel også en super dygtig SoMe manager, som kan stoppe den lavine der er i gang og få vendt shitstormen til deres egen fordel eller til en Lovestorm når de får forbrugerne tilbage på deres side.

Tingene ser jo bare helt anderledes ud, når det begynder at gå ud over en enkelt person. Bevares, jeg er ikke enig med alle mennesker og det er da heller ikke altid jeg kan lide hvad jeg ser af billeder på Instagram, er enig med de bloggere jeg følger, eller for den sags skyld hvad jeg ser af opslag der er delt eller skrevet af mine venner på Facebook. Men det giver mig jo ikke retten til at svine dem til eller nedværdige dem. Jeg ville egentlig gerne deltage i debatter, men orker faktisk ikke fordi jeg synes tonen er så usaglig og som oftest køres af sporet med diverse skældsord.

Jeg læste her til aften en artikel på et nyheds medie, om en kendt blogger, der havde postet et billede på Instagram og her var følgerne så begyndt at diskuterer billedets troværdighed og om det var photoshoppet. Hun fortæller ligeledes hvordan hun er super opmærksom på alle billeder hun poster fordi ellers bliver hun irettesat af hendes følgere. Her tænkte jeg, nu er kæden da helt hoppet af.
Det samme gælder når jeg læser om nogle af de mange bloggere der skriver om deres børn. Stakkels de mødre, hvad de ikke skal lægge ører til af formaninger fra #morpolitiet.

Tænk hvis vi alle var så åbenmundet i virkeligheden og talte så grimt til hinanden, når vi blev passeret af folk på gaden, så fik vi lige et par skældsord med på vejen om hvor tyk man er, eller man har en virkelig dårlig hår dag eller bare er grim…. Eller de forældre der går med deres børn, skulle irettesættes i et åbent forum af #forældrepolitiet.
Gaderne ville jo være tomme i løbet af ingen tid.
Det vi jo skal huske når vi begiver os ind i den virtuelle ”venne” verden, både på Facebook eller Instagram, så træder vi ind en anden persons liv. Vi er alle forskellige, vi har alle forskellige holdninger (tak for det), vi har forskellige kroppe tykke som tynde, nogle er kendte, nogle er ikke, nogle af wannabes, nogle elsker kød andre er vegetar eller for den sags skyld veganer, nogle elsker dyr og andre gør ikke. Heldigvis har vi en forskellighed og vi lever i et samfund, hvor vi kan ytre os og den skal vi gøre alt for at holde ved. Men det er ikke ensbetydende med at vi skal svine hinanden til.

Jeg opfordrer hermed til at sende en #lovestorm til dem der trænger til det! Tal ordentligt og ytre dig saglig, når der er noget du ikke er enig!

Vil du se hvad jeg skal i næste uge?

jill-christina

Jeg går en uge i møde, hvor der vil være fuld fart på. Det vil være begrænset, hvor meget tid jeg vil have til at opdatere bloggen. Så i stedet for at have dårlig samvittighed har jeg sat mig for at dokumenterer hele ugen på Instastory. Siden Instagram kom ud med instastories har jeg været kæmpe fan. Jeg synes det er top underholdning at følge med hvad andre lægger op på Instastory, da det er meget mere autentisk end at se billederne på Instagram som ofte er så perfekt sat op, ok ok der er et par stykker jeg følger der bare altid har perfekte billeder på Instastory og ligeledes ligner en million når de toner frem på skærmen.

Det kommer til at være lidt grænseoverskridende for mig, da jeg har tænkt mig at lave små video sekvenser hvor jeg fortæller og ikke kun billeder som jeg plejer at gøre.

Så hvis du se med, hvad jeg skal i den kommende uge så hop ind på Instagram og følg mig på: jillchristina_dk