Turen går til...

Postkort fra Catalonien

 

img_7061

Jeg sidder på en fortovs café og nyder min morgenkaffe, solen har endnu ikke helt fået sin magt, så der ligger er smukt dis over byen. Jeg opholder mig lidt syd for Barcelona i en by der hedder Sitges.
De sidste par dage har der været fyldt program. Jeg ankom i tirsdags ved middagstid og straks efter blev det første glas cava indtaget på en lille bar med udsigt over vandet efterfulgt af traditionel tapas.
Når jeg rejser kan jeg godt lide at opleve lokal befolkningen og ikke turistfælderne.
Dog tog vi en tur forbi Barcelona onsdag, eftersom jeg ikke har været der siden min 6 års fødselsdag. Så vi tog en light version af byen, det vil sige vi så hvad der nu skal ses og men gik ikke ind nogle af turist stederne fordi det føltes som om resten af verden også har valgt at holde påsken i Barcelona. Vi nåede dog at nyde et glas kølig vin nede på stranden og frokosten blev indtaget på en lille lokal tapas bar i Barcelona.
Torsdag drog vi længere syd på og ind i landet til et sted der hedder Falset. Vi skulle nemlig til vin smagning. Området her er kendt for deres vin og det er ikke den billige af slagsen. Vin markerne ligger på små terrasse på bjergskråningen. Det vil sige her bliver alle druer plukket ved håndkraft.
Men inden vi kom til den vingård vi skulle besøge havde vi et lille stop for at indtage vores morgenkaffe. Hold nu op jeg blev helt blæst bagover af den udsigt vi havde.
Forestil dig, at kunne se bjerge så langt øjet rækker med vin og oliven marker, en stilhed der kun forstyrres ved en vin bonde der på afstand kører i hans helt gamle traktor. For mig var det et moment af lykke. Hvilket et simpelt liv.
Vi kørte derefter de sidste kilometer og endte op hos vinfirmaet Clos de L’obac. Her fik vi den store tur rundt i deres produktion, deres hemmelige bibliotek gemt bag en dør og herinde var også deres dyreste vine godt gemt af vejen for omverden. Vi sluttede turen af med en lille vinsmagning og 7 forskellige årgange af deres vine. Wauuuuu siger jeg, det var jo som Ribena saft. Ja, det er et udtryk jeg har når en vin virkelig smager godt.
Vi sluttede vores tur af med at spise på et lille lokal sted som har tilknytning til vingården. Her fik vi en 4 retters menu, forret blæksprutte, anden forret bestod af kammusling og ærter, hovedret and og til dessert is med en lækker chokolade vulkan.
Vi sluttede vores dag med at tage ud og se en gammel slotsruin fra det 12 århundrede.
Jeg var mæt på oplevelser da vi kørte hjem sent på eftermiddagen.
Igår fredag var det tid til at være lidt aktiv efter alt det lækre mad og vin vi havde indtaget de sidste par dage. Fra Barcelona lufthavn og ned til Sitges ligger der en stor nationalpark der hedder Garraf. De fleste af stierne er klippesten, og så gik det ellers op og ned. Vi nåede en højdemeter på 153, så jeg vil sige pulsen kom op et par gange og balancen blev pænt udfordret. Det var så smukt deroppe, med udsigt til bjergene på den ene side og havet og Sitges på den anden. Det blev ialt til 20,8 km. Vi valgte i aftes at spise hjemme, så med det samme vi kom hjem gik vi igang med at forberede maden. Da vi var blevet godt sultne. Aftensmaden bestod af friskfanget pighvar og salat.
Jeg havde egentlig troet af jeg ville vågne op her til morgen med ømme ben efter gårsdags vandretur. Men heldigvis kan jeg intet mærke. I dag tror jeg at jeg skal en tur i vandet, bare for at sige at kunne sætte flueben ved dette også. Ellers tror jeg dagen i dag skal bruges på lidt afslapning.
God weekend og god påske.

Du kan følge mig på Instagram: jillchristina_dk

img_6810

img_7011

img_7044

img_7218

img_7315

img_7346

img_7370

Ingen kommentarer endnu

Jeg vil elske at høre din kommentar...

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Turen går til...