Nye tiltag og emner!

Sådan får jeg fyldt op på energi kontoen!

1105e502-7f85-4900-9827-02c0b6ac8232

For to uger siden var jeg en tur i Vorupør, der ligger lige syd for Klitmøller. Jeg var der i forbindelse med der var ISA World Sup & Paddeboard Championship Copencold Hawaii.
Jeg havde ansvaret for koordinering åbnings ceremonien med ca. 400 atleter fra 45 lande i København (Den kan i se HER), der er også et par klip med mig) og var blevet spurgt om stå for koordineringen medalje og afslutningsceremonien i Vorupør. Det kunne jeg simpelthen ikke sige nej til, fordi åbningsceremonien og hele weekenden her i København havde været sådan en stor oplevelse og ligeledes så var det once in a lifetime det event.
Det er ved at være en fast tradition af jeg er deroppe Klitmøller/Vorupør en gang om året. Normalt er det jo i forbindelse med PWA Word Tour i Windsurf.

Så fredag eftermiddag efter arbejde drønede jeg de 420km mod nordwest. Det er en længere tur at køre alene, men det er som om hver gang jeg kører derop får jeg en fornyet energi jo nærmere jeg kommer. Jeg elsker naturen deroppe, smuk og rå på samme tid.
Jeg var heller ikke mere end lige landet i sommerhuset, før jeg mødtes med et par venner til en enkelt øl. Der er altid en del jeg kender deroppe, da stedet jo er kendt som Cold Hawaii og derved er der altid en del surfere deroppe.

Fortsætter under billedet

Vorupør
Som i kan se på billedet ovenfor, så var vandet ganske fladt! Det havde ikke været så meget vind de sidste dage, men få rene bølger var der lidt længere oppe af kysten.
Det eneste jeg skulle lørdag var at have et møde med ISA (International Surfing Association), hvor vi skulle have koordineret medalje ceremonien.
Min “arbejdsdag” sluttede ret tidligt, fordi vi havde også lavet en lille medalje ceremoni i København inden alle atleter blev fragtet til Vorupør. Så det var egentlig samme fremgangsmåde bare lidt større. Jeg havde et rigtig godt samarbejde med ISA teamet, så vores møde var hurtigt overstået.

Et par af drengene havde spurgt som jeg evt. ville være tour guide for dem, nu hvor vi havde hele eftermiddagen fri.
De havde været deroppe en hel uge uden at se ret meget af området. Så vi pakkede bilen med kameraer og så var det ellers afsted på fotosafari, med Alex (USA) og Simon (Columbia). Vi kørte op til Batteri “Hanstholm I”, da begge var ret interesseret i historie, og jeg havde faktisk heller ikke været der før andet end kørt forbi.
Det var en kæmpe oplevelse og virkelig svært at forestille sig, hvordan tyskerne har fået bygget hele det store område op kun 2 år. Jeg lod mit kamera blive i bilen, så alle de nedenstående billeder er fra min mobil telefon.
Efter vi havde vandret rundt og set næsten alle batterier, tog vi op til Hanstholm fyrtårn. Det var åbent i dagens anledning fordi Hanstholm havn havde 50 års fødselsdag. Det var utrolig smukt at stå deroppe og kunne gå hele vejen rundt og bare se den smukkeste natur. Som i kan se på billedet nedenfor så havde Alex og Simon det sjovt med at lave billeder af regnbuen i baggrunden. Hele eftermiddagen selv om vejret var så smukt, poppede den ene regnbue efter den anden op på himmelen.

Vi sluttede dagen af med at se solnedgangen i Klitmøller. Selv om solnedgangene her i København kan være utroligt smukke, så er der altså intet der slår en solnedgang i havet. Alex som er fra San Diego, havde i første omgang lidt svært ved at forstå at jeg stod og tog min. 70 billeder af solen der gik ned og surferne der var ude. Indtil jeg forklarede ham at jeg jo normalt så solen gå ned bag en bygning eller bag København hvis jeg opholdt mig på papirøen.
Men det var smukt og det havde været en fantastisk eftermiddag som virkelig havde givet energi til sjælen.

Søndag gik med at få sat alt op til medalje ceremonien, så desværre har jeg ikke rigtig nogle billeder fra det, men i kan HER se en tre minutters video af ceremonien.

Lige så snart vi var færdige, pakkede jeg bilen og kørte glad og stolt tilbage til København. Rig på oplevelser, fornyet energi og nye venskaber.

Bunkers ved HanstholmAlex står på toppen af et af batterierne.

ed0cbdbf-53b3-46db-ab6d-64428fab970b

101c876e-aa4f-4832-b38e-78eb77e5da86Alex og Simon i en af batterierne

a7e8b674-9b1e-40a9-a40d-b48a3be3a756

6a53eee4-73ca-42f0-b712-d85d5ee2dc56

1003cdb9-0046-4cd6-8c5a-fb2aa0cd7e88Endless roads… Vejene er røde og man kan altid få nogle fede billeder uanset sol eller gråvejr.

HanstholmfyrVi have sådan sjov med at lave billeder og videoer af regnbuen.

2a179f58-e965-4c6a-b95b-9248417cb875

Solnedgang i KlitmøllerDen smukke solnedgang i Klitmøller

Thy ColaNår man er i Thy området skal man jo drikke Thy Cola.

Du kan følge mig på Instagram: @jillchristina_dk

Ingen kommentarer endnu

Jeg vil elske at høre din kommentar...

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Nye tiltag og emner!