Postkort fra Catalonien

 

img_7061

Jeg sidder på en fortovs café og nyder min morgenkaffe, solen har endnu ikke helt fået sin magt, så der ligger er smukt dis over byen. Jeg opholder mig lidt syd for Barcelona i en by der hedder Sitges.
De sidste par dage har der været fyldt program. Jeg ankom i tirsdags ved middagstid og straks efter blev det første glas cava indtaget på en lille bar med udsigt over vandet efterfulgt af traditionel tapas.
Når jeg rejser kan jeg godt lide at opleve lokal befolkningen og ikke turistfælderne.
Dog tog vi en tur forbi Barcelona onsdag, eftersom jeg ikke har været der siden min 6 års fødselsdag. Så vi tog en light version af byen, det vil sige vi så hvad der nu skal ses og men gik ikke ind nogle af turist stederne fordi det føltes som om resten af verden også har valgt at holde påsken i Barcelona. Vi nåede dog at nyde et glas kølig vin nede på stranden og frokosten blev indtaget på en lille lokal tapas bar i Barcelona.
Torsdag drog vi længere syd på og ind i landet til et sted der hedder Falset. Vi skulle nemlig til vin smagning. Området her er kendt for deres vin og det er ikke den billige af slagsen. Vin markerne ligger på små terrasse på bjergskråningen. Det vil sige her bliver alle druer plukket ved håndkraft.
Men inden vi kom til den vingård vi skulle besøge havde vi et lille stop for at indtage vores morgenkaffe. Hold nu op jeg blev helt blæst bagover af den udsigt vi havde.
Forestil dig, at kunne se bjerge så langt øjet rækker med vin og oliven marker, en stilhed der kun forstyrres ved en vin bonde der på afstand kører i hans helt gamle traktor. For mig var det et moment af lykke. Hvilket et simpelt liv.
Vi kørte derefter de sidste kilometer og endte op hos vinfirmaet Clos de L’obac. Her fik vi den store tur rundt i deres produktion, deres hemmelige bibliotek gemt bag en dør og herinde var også deres dyreste vine godt gemt af vejen for omverden. Vi sluttede turen af med en lille vinsmagning og 7 forskellige årgange af deres vine. Wauuuuu siger jeg, det var jo som Ribena saft. Ja, det er et udtryk jeg har når en vin virkelig smager godt.
Vi sluttede vores tur af med at spise på et lille lokal sted som har tilknytning til vingården. Her fik vi en 4 retters menu, forret blæksprutte, anden forret bestod af kammusling og ærter, hovedret and og til dessert is med en lækker chokolade vulkan.
Vi sluttede vores dag med at tage ud og se en gammel slotsruin fra det 12 århundrede.
Jeg var mæt på oplevelser da vi kørte hjem sent på eftermiddagen.
Igår fredag var det tid til at være lidt aktiv efter alt det lækre mad og vin vi havde indtaget de sidste par dage. Fra Barcelona lufthavn og ned til Sitges ligger der en stor nationalpark der hedder Garraf. De fleste af stierne er klippesten, og så gik det ellers op og ned. Vi nåede en højdemeter på 153, så jeg vil sige pulsen kom op et par gange og balancen blev pænt udfordret. Det var så smukt deroppe, med udsigt til bjergene på den ene side og havet og Sitges på den anden. Det blev ialt til 20,8 km. Vi valgte i aftes at spise hjemme, så med det samme vi kom hjem gik vi igang med at forberede maden. Da vi var blevet godt sultne. Aftensmaden bestod af friskfanget pighvar og salat.
Jeg havde egentlig troet af jeg ville vågne op her til morgen med ømme ben efter gårsdags vandretur. Men heldigvis kan jeg intet mærke. I dag tror jeg at jeg skal en tur i vandet, bare for at sige at kunne sætte flueben ved dette også. Ellers tror jeg dagen i dag skal bruges på lidt afslapning.
God weekend og god påske.

Du kan følge mig på Instagram: jillchristina_dk

img_6810

img_7011

img_7044

img_7218

img_7315

img_7346

img_7370

Turen går til…

img_6733

Jeg sidder her i lufthavnen, med en hvis portion sommerfugle i maven. Denne gang er jeg på vej til Barcelona. Ja jeg har et eller andet med destinationer i år der starter med B. Først var det Barbados, så Båstad og nu Barcelona.

Faktisk har jeg ikke været der siden jeg fejrede min 6 års fødselsdag. Så det er begrænset af hvad jeg kan huske. En ting der stadig står klart i hukommelsen, er at jeg til min fødselsdag fik flamingo danser dukke med rød kjole. Den stod øverst på min ønskeliste efter vi havde passeret utallige souvenir butikker, hvor de var til udstilling i vinduet.

Jeg er faktisk taget lidt tidligere i lufthavnen fordi de sidste par gange, jeg har rejst har været sammen med venner, og så har der ikke helt været tid til at snuse rundt i butikkerne.
Der er bare et eller andet over lufthavne. Noget af det jeg holder rigtig meget af er at sidde og studerer de folk der er der. Selv om det i dag er blevet så almindeligt at flyve er der stadig et eller andet fascinerende og ekslusivt over det.
Så her sidder jeg med mit morgen sæt bestående af en kaffe og crossaint fra Lagkagehuset.
Når jeg har god tid plejer jeg at lave små historier om dem jeg ser, historier om hvor de skal hen, hvad de laver til hverdag osv. Her er jo alle typer.

Nå det er snart ved at være tid til at skulle ud til flyet.
Følg med på Instagram: jillchristina_dk der er jeg lidt mere aktiv om hvad jeg skal i Barcelona.

Vi trænger til en #lovestorm

lovestorm

Tal ordentligt… Sådan lyder det jo i en ellers så kendt reklamefilm, som opfordre danskerne til at tale pænt til hinanden. Alligevel læser og hører vi dagligt, om diverse firmaer eller for den sags skyld kendte mennesker der er endt i en såkaldt Shitstorm.

Jeg kan huske for nogle år siden læste jeg en bog, der handlede om at forbrugeren var kommet i førersædet og at firmaerne skulle omstille sig til at kommunikere mere direkte med kunderne. Det skal jeg da lige love for de er kommet til.

Vi forbrugere har fået et direkte talerør ind til virksomhederne, og selvfølgelig kan jeg godt forstå at nogle firmaer havner i shitstorm lejeren, hvis de har leveret en rigtig dårlig service i forhold til hvad man har betalt for eller for den sags skyld ikke har modtaget den vare man har betalt for og firmaet så pludselig er gået i flyverskjul.

Nogle gange bliver jeg bare forundret over den tone der er på diverse sociale platforme, hvis et firma har trådt ved siden af eller har begået den mindste fejl.

Husk bare sagen om Kähler vasen, der var det jo First World Problems for en masse kvinder der havde gået forgæves hos diverse boligbutikker. Der var jo drama i flere dage.
Jeg tænker ofte, om selvsamme personer ville sige præcis de samme ting, som de skriver når de sidder bag skræmen, hvis de stod over for de personer der arbejder i firmaet eller trådte ind i deres fysiske butik. Fordi det er virkelig nogle nedværdige kommentarer der kommer, og det har nærmest en sneboldeffekt jo længer man kommer ned i kommentar tråden. Som ofte er det jo heller ikke særlig konstruktivt det der bliver skrevet i forhold til hvad problemet evt. skulle være.
Dog har de fleste større firmaer, en klar PR strategi og som regel også en super dygtig SoMe manager, som kan stoppe den lavine der er i gang og få vendt shitstormen til deres egen fordel eller til en Lovestorm når de får forbrugerne tilbage på deres side.

Tingene ser jo bare helt anderledes ud, når det begynder at gå ud over en enkelt person. Bevares, jeg er ikke enig med alle mennesker og det er da heller ikke altid jeg kan lide hvad jeg ser af billeder på Instagram, er enig med de bloggere jeg følger, eller for den sags skyld hvad jeg ser af opslag der er delt eller skrevet af mine venner på Facebook. Men det giver mig jo ikke retten til at svine dem til eller nedværdige dem. Jeg ville egentlig gerne deltage i debatter, men orker faktisk ikke fordi jeg synes tonen er så usaglig og som oftest køres af sporet med diverse skældsord.

Jeg læste her til aften en artikel på et nyheds medie, om en kendt blogger, der havde postet et billede på Instagram og her var følgerne så begyndt at diskuterer billedets troværdighed og om det var photoshoppet. Hun fortæller ligeledes hvordan hun er super opmærksom på alle billeder hun poster fordi ellers bliver hun irettesat af hendes følgere. Her tænkte jeg, nu er kæden da helt hoppet af.
Det samme gælder når jeg læser om nogle af de mange bloggere der skriver om deres børn. Stakkels de mødre, hvad de ikke skal lægge ører til af formaninger fra #morpolitiet.

Tænk hvis vi alle var så åbenmundet i virkeligheden og talte så grimt til hinanden, når vi blev passeret af folk på gaden, så fik vi lige et par skældsord med på vejen om hvor tyk man er, eller man har en virkelig dårlig hår dag eller bare er grim…. Eller de forældre der går med deres børn, skulle irettesættes i et åbent forum af #forældrepolitiet.
Gaderne ville jo være tomme i løbet af ingen tid.
Det vi jo skal huske når vi begiver os ind i den virtuelle ”venne” verden, både på Facebook eller Instagram, så træder vi ind en anden persons liv. Vi er alle forskellige, vi har alle forskellige holdninger (tak for det), vi har forskellige kroppe tykke som tynde, nogle er kendte, nogle er ikke, nogle af wannabes, nogle elsker kød andre er vegetar eller for den sags skyld veganer, nogle elsker dyr og andre gør ikke. Heldigvis har vi en forskellighed og vi lever i et samfund, hvor vi kan ytre os og den skal vi gøre alt for at holde ved. Men det er ikke ensbetydende med at vi skal svine hinanden til.

Jeg opfordrer hermed til at sende en #lovestorm til dem der trænger til det! Tal ordentligt og ytre dig saglig, når der er noget du ikke er enig!

Vil du se hvad jeg skal i næste uge?

jill-christina

Jeg går en uge i møde, hvor der vil være fuld fart på. Det vil være begrænset, hvor meget tid jeg vil have til at opdatere bloggen. Så i stedet for at have dårlig samvittighed har jeg sat mig for at dokumenterer hele ugen på Instastory. Siden Instagram kom ud med instastories har jeg været kæmpe fan. Jeg synes det er top underholdning at følge med hvad andre lægger op på Instastory, da det er meget mere autentisk end at se billederne på Instagram som ofte er så perfekt sat op, ok ok der er et par stykker jeg følger der bare altid har perfekte billeder på Instastory og ligeledes ligner en million når de toner frem på skærmen.

Det kommer til at være lidt grænseoverskridende for mig, da jeg har tænkt mig at lave små video sekvenser hvor jeg fortæller og ikke kun billeder som jeg plejer at gøre.

Så hvis du se med, hvad jeg skal i den kommende uge så hop ind på Instagram og følg mig på: jillchristina_dk

 

Halvanden uge siden sidst

img_6263Det er fredag eftermiddag, jeg sidder og nyder solen på altanen. Hvor er der bare dejligt med højere temperature så det føles lidt som sommer, selv om træerne stadig er nøgne og mine altankasser endnu ikke er fyldt med blomster og krydderurter.
Det er halvanden uge siden jeg sidst har opdateret her på bloggen. Det er ikke fordi jeg ikke har haft noget af skrive, jeg har simpelthen haft så travlt at jeg ikke har haft tiden og overskud til at skrive.
Jamen hvad er der så sket på halvanden uge?

Tjo der har været en netværks middag med en flok fantastisk inspirerende kvinder jeg mødes med ca. en gang i kvartalet. Disse middage bliver prioriteret meget højt i min kalender uanset hvor travlt jeg har. Fordi de giver mig så meget energi og inspiration.

Så har jeg lavet en serie billeder for tøjfirmaet der hedder SUIT, dem kan i se her.
Det er en artikel om en jeg kender der hedder Kasper.
Kasper er en super dygtig illustrator, men han er også læge. Så billederne blev taget på Bispebjerg hospital. I kan se hans billeder her på Instagram: https://www.instagram.com/kasperroeghat/

Weekenden blev tilbragt i Båstad med en flok veninder, hvor vi fejrede min venindes polterabend. Ud over det var en super hyggelig weekend med en masse små indslag, så var et af mine højdepunkter da vi var ude og vinterbade. Jeg havde ellers svoret at det skulle jeg aldrig begive mig ud i…. Men jeg blev ret bidt af det! Altså så længe der også er en sauna. Jeg havde for noget tid siden set et indslag i TV om en kvinde der er vintersvømmer. Ja du læste rigtigt vintersvømmer. Hun rejser rundt bla. I Rusland og svømmer længere distancer i det iskolde vand. Hun fortalte at alle kan lære det, så længe man kontrollerer sin vejrtrækning. Fordi når man rammer det iskolde vand begynder man at hyperventilere. Så da jeg hoppede i vandet første gang havde jeg hende i tankerne. Jeg må dog indrømme første gang jeg var nede glemte jeg alt om det. De næste gange jeg var i vandet begyndte jeg stille og roligt at kunne konkrollere min vejrtrækning og kunne være dernede lidt længere af gangen.
Om ikke andet er jeg helt klar til at prøve det igen næste vinter.

I denne uge har jeg dog taget det mere med ro. Når jeg har været så meget på, bliver jeg nød til at trække stikket er par dage, så jeg kan geare lidt ned. Fordi næste uge bliver lige så vild med aftaler, middage og Off site med arbejdet og til slut et bryllup.
Jeg prøver så godt jeg kan at holde jer opdateret.
Læs med i morgen og se hvad jeg skal.
Nu vil jeg læne mig tilbage og nyde resten af solen før den forsvinder bag bygningen.

Følg med på Instagram og SnapChat.

IG: jillchristina_dk
Snap: jillchristina

img_5802img_6275img_6091

På ferie hos Rihanna Part 2

1p8a8355

Vejret er ikke just forår, så lad os tage tilbage i varmen på Barbados. Sidste søndag fortalte jeg om sydkysten af Barbados hvor vi boede. Denne gang bevæger vi os op på af sydøst og østkysten. Østsiden er på ingen måder turistet, det er noget mere bakket og råt med Atlanterhavets bølger. Til gengæld er der nogle af de smukkeste strande jeg nogensinde har set. Vi var så heldige at en af vores venner Carlos også var på Barbados mens vi var der, han bor normalt her i København men er oprindelig fra Barbados. Så vi havde vores egen lokale guide til at vise os rundt på øen.

Selv om Barbados ikke er større end Bornholm, så de to ture vi var oppe på østkysten en dagsrejse. Et var vi stoppede mange steder, noget helt andet som vi oplevede allerede den aften vi ankom, så er der nærmet ikke en vej der er lige, alle veje er snoede.

Den første tur, jeg var på op af østkysten var sammen med Karina og Carlos. Vi tog afsted tidligt om morgen og så tog vi ellers på opdagelses tur.
Den første del af turen var langs sydøst kysten. Her så vi nogle af de smukkeste strande jeg nogensinde har set og et hemmeligt hotel med lyserødt sand. De fleste af strandene var brede hvide strande med det fineste puddersand og palmetræer. Da der ikke er mange turister i det område var vi helt alene på flere af strandene. Det var en ret unik oplevelse at se disse smukke steder være helt uspoleret.

Undervejs fik vi også set nogle af de helt gamle chattels. Det er særlige huse, de gamle slaver udviklede lige efter frigivelsen. Husene er små med helt faste mål, der er bestemt af de længder, det billige amerikanske fyrretræ blev leveret i. De kunne udbygges i moduler, i takt med at man øgede sin levefod eller fik flere børn, og det system fungerer den dag i dag.

Ligeledes et gammelt forladt hus af en tidligere sukker plantageejer.

På det østligste punkt ligger et fyrtårn som skiller syd og øst øen. Herfra ændrede landskabet sig også radikalt. Til at blive endnu mere råt og bakket. Faktisk er Barbados den eneste ø i carriben der ikke er opstået fra vulkanudbrud. Barbados er en koral ø.

Barbados er en af de få øer i Caribien, som Columbus ikke opdagede. De første europæere var portugisere, der kom forbi i 1536 på vej til Brasilien

Portugiserne kaldte den øde ø Los Barbados (de skæggede) efter de skæglignende rødder på figentræet, som stod langs kysterne

Efter turen til det østligste punkt kørte vi op til Bathsheba, som har et udkigspunkt som er et af de mest fotograferet på øen. Bathsheba er også kendt blandt surfere. Vi så kun nogle få surfere den dag der var ude, da bølgerne ikke var så store. Det blev ikke vores sidste besøg deroppe.

Efter en kort frokost gik turen hjem igen. Vi var først hjemme om aften og fik jeg kigget på min telefon for at se hvor langt vi havde været oppe på øen. Jeg blev noget overrasket over der kun var 19 km fra hvor vi boede og derop. Men som tidligere nævnt så er der ikke en vej der er lige, så turen hjem fra Bathsheba til vores hus tog en time.

Få dage efter begyndte der er gå rygter om at bølgerne ville blive høje oppe i Bathsheba og at nogle af verdens bedste surfere ville flyve ind. Vi talte om at tage derop igen, jeg ville rigtig gerne op og se dem. Heldet var med os, rygterne var sande, og vi kom igen på tur derop. Carlos hentede Karina, Kristina og hendes søn Alfred og jeg. Jeg havde det som et lille barn til juleaften. For mit vedkommende var det et af højdepunkterne på turen. Da vi kom derop, tror jeg vi alle blev overvældet af de kæmpe bølger og den larm vi var omgivet af fra bølgernes brusen.
Der gik ikke længe før de første surfere begyndte at begive sig ud, jeg havde pakket mit kamera ud og kig så i gang med at tage billeder. Aaaaahhh wauuuu jeg var i mit es. Jeg er jo vant til at være den eneste kvinde på stranden der tager billeder af surfere. Så der gik ikke længe før jeg var omgivet af en flok fotografer og andre folk der også var deroppe for at tage billeder og se surferne. Så i løbet af kort tid havde jeg fået skabt mig nye venner og så fløj dagen ellers afsted med at tage billeder og snakke…. Da vi kørte hjem sen på eftermiddagen var jeg helt færdig. Mine øjne var så trætte efter at være så koncentreret og ellers stå i et salt inferno hele dagen. Nøj hvor var jeg bare glad da jeg gik i seng.

I næste ”På ferie med Rihanna, tager vi turen til Bridgetown.

Nedenfor ser i en række billeder. 

Følg mig på Instagram: jillchristina_dk

img_3919

img_3940

img_4042

 

img_3997Hotellet med den lyserøde strand. 

1p8a6817 img_4057img_4071
1p8a6839Det østligste punkt på øen

1p8a6892

1p8a7039Frokost sammen med Carlos og Karina… Tjek lige den fantastiske udsigt. 

1p8a6882

Et af de helt gamle originale huse.


1p8a8265

img_4393

img_4253Alfred nyder udsigten

1p8a8344

Få en bid af Vietnam hjem i din have og køkken.

img_5628I går var jeg til bog reception hos Anh Lê fra LêLê, som  netop har udgivet bogen ”LêLês Urte Køkken”.

Jeg har kendt Anh i snart nogle år, og husker tydeligt da Anh for et par år siden begyndte at lave hendes lille oase af en byhave/urtehave. Der blev ivrigt lagt billeder op på Facebook af hele forløbet og fra første billede var jeg kæmpe fan.
Jeg blev virkelig inspireret af de billeder der blev lagt op og har siden fulgt med hen over foråret og sommeren når Anh har vist hvordan hendes have har udviklet sig.
Faktisk blev jeg så inspireret, at mit køkkenvindue plus altan sidste sommer var en mindre urte have med tomatplanter, chili og urter som jeg selv havde sået, spiret og ivrigt plejede dem, mens de voksede sig store og klar til at spise.

Da jeg kom lidt sent hjem i aftes, blev det først her til eftermiddag jeg fik læst bogen og kigget på alle de lækre billeder og opskrifter igennem. Jeg kan høre Anhs stemme når jeg læser bogen, fordi den er så autentisk og så meget i Anh. Nogle af retterne har jeg allerede smagt, når jeg har været til middag, og jeg har allerede nogle favoritter jeg skal prøve af herhjemme.
Selv om jeg bestemt ikke er nogen en ørn i et køkken, så er jeg ikke bange for at kaste mig ud i det vietnamesiske køkken, da opskrifterne er sat sådan op så selv jeg kan følge med.

Bogen giver også rigtig god inspiration til hvordan du kommer i gang med din egen lille urte have om så du har en stor have, en lille byhave eller som mig et stort køkkenvindue og altan. Der er nemlig også en lille guide til indkøb af frø, planter og planteudstyr.
En ting er sikkert mit repertoire af grøntsager der skal sås udvides betydeligt i år og så skal der eksperimenteres med vietnamesisk mad.

 

Du kan følge Anh på Facebook og instagram:

Facebook: http://www.facebook.com/anhledenmark

Instagram: http://www.instagram.com/anhlele/

 

 

Du kan følge mig på instragram: Jillchristina_dk

 

Indlægget er IKKE sponsoreret, jeg har selv købt bogen.

img_5605

 

Aarhus tur – retur

img_5593

Jeg har egentlig sat mig for at skrive et blogindlæg hver dag i den næste måned, for at se om jeg kan få banket læsertallet lidt op. Mit optimisme varede lige præcis 5 dage…
I går var jeg i Aarhus sammen med en kollega da vi skulle besøge et par af vores kunder.

 

Jo bedre jeg lærer Aarhus at kende jo mere og mere holder jeg af byen. Jeg ved ikke helt hvad det er, men jeg bliver simpelthen i så godt humør af at være derover selv om det jo kun bliver til et par timer når jeg er der inden jeg stikker næsten tilbage mod københavn.

Jeg ville så i aftes have lavet et blogindlæg om hvad vi nåede ud over mine møder, men måtte kapitulerer allerede kl. 20.30 og lægge mig til at sove. Fordi jeg var så træt efter at have været på farten i 12 timer og kørt hele vejen frem og tilbage.

 

Så der kommer et længere blog indlæg om Aarhus næste gang jeg er derover og så er foråret nok også lidt mere fremskreden.

Billedet er fra da Laura og jeg havde været inde i Dom Kirken.

 

Du kan se nogle af mine Insta stories fra i går eller også følg med og se hvor jeg skal hen i dag. J

 

Instamgram: Jillchritina_dk

Snapchat: jillchristina

Dit liv er værd at fejre…

img_5560

Mit forår er ved at være fyldt op med rejseaktiviteter. Jeg glæder mig rigtig meget til at komme afsted igen. Det er ligesom alt er ”mere” når jeg er på ferie. Altså mere sjovt, mere smukt, bare ”mere” af alt…
Jeg ved ikke hvordan i har det når de rejser, men når jeg rejser har jeg en tendens til at lægge mærke til meget mere og flere små detaljer på min vej. Jeg har gået og tænkt over det, det er som om, jeg er mere tilbøjelig til at lægge mærke til skønheden i livet, når jeg er på ferie. Alt det jeg ikke lægger mærke til i dagligdagen.

Vi kunne jo ikke drømme om at misse solnedgangen, når vi er på ferie. Jeg tager fx 4.583 billeder af solnedgangene, selv om jeg også kan se solnedgangen lige uden for mit eget vindue herhjemme. Det er lidt underligt at tænke på.

Når jeg er på ferie, kan jeg godt lide at bruge tid på at planlægge hvad jeg skal se og hvad jeg skal have at spise, finde små hyggelige og lækre steder. Prøve en ny vin eller drink. Jeg har alle sanser åbne og tager alle oplevelser ind, og gemmer dem godt i hukommelsen. Det er som livet bliver en fest hver dag og hver en lille stund bliver fejret. Om det er over et måltid mad, ligge på stranden eller kigge på gamle sten.

At rejse er fantastisk, for mit vedkommende vil det altid være specielt. Det vil altid være lettere at være afslappet eller eventyrlysten, når jeg er på ferie. Men jeg vil altså ikke falde ind det mønster om kun at fejre livet når der er ferie.

Jeg vil ikke kun nyde solnedgangen, bare fordi det er tirsdag og jeg har haft rigtig meget arbejde.
Jeg vil ikke kun prøve nye ting, bare fordi det er en normal uge.
Jeg vil ikke nøjes med kedelig mad, i stedet for at udforske nye retter eller madsteder, ligesom jeg gør når jeg er på ferie.

Hverdagen har mange flere gøremål end når vi har fri, det ved jeg, Men jeg ved også, at jeg skal blive meget bedre til at fejre hverdagen og gemme på alle de fine små momenter i hukommelsen.

Jeg vil sætte tempoet ned og drikke en god kop kaffe herhjemme om morgen, mens jeg ser på solopgangen. Prøve noget nyt hver uge, eller bare spise sushi og drikke champagne fordi det er onsdag.

Tage festligt tøj på I hverdagen, fordi jeg kan. Det kan du også….

-Fordi vores liv er værd at fejre-

Se solnedgangen, lyt til god musik, åbne vinduerne og drik champagne. Sæt farten ned, læg mærke til detaljerne i livet, nyd det og fejre det og ikke kun på ferien.

 

Du kan følge mig på Snapchat og Instagram:

Instagram: jillchristina_dk

Snapchat: jillchristina

 

 

 

Jeg vil have energien tilbage…

img_5554

Da jeg kom hjem fra ferie følte jeg at jeg havde fået ladet op og fået masser af D-vitamin… De er altså bare forsvundet på to måneder. Jeg er nærmere blevet sofarytter på Kondivand og Ritter sport, helt flad for energi.
Men det skal altså være slut nu, og der er jo heller ikke længe til bikini sæsonen starter.

Jeg er bare ikke den bedste til at komme i træningscenter, de hold jeg gerne vil deltage i er som regel overfyldte eller også ligger de på tidspunkter mens jeg er på arbejde. Så i stedet for at kaste penge ud af vinduet, så skal jeg have fundet selvdisciplinen frem.

Jeg er stor fan af Nike+ Run Club og Nike+ Training Club. Begge er gratis apps og de arbejder også sammen, så de tæller aktiviteterne sammen for begge apps.
Jeg er vild med dem da jeg kan sætte det hele op med træningsprogrammer, så det nærmest føles som om jeg har mig en personlig træner der taler til mig undervejs.
På Nike+ Training Club, kan man hente programmer efter eget valg på hver trænings øvelse er der en lille video der viser præcis hvordan øvelsen skal udføres. Jeg kan bestemt anbefale ”Beach legs” af Lakey Peterson.

Så med begge apps på telefonen følte jeg næsten at der ikke var nogen undskyldninger mere og temperaturen for tiden er optimal for mig når jeg skal løbe. Fordi jeg hverken fryser eller får det for varmt.
I dag efter arbejde tog jeg en tur i Fields og købte mig et par nye løbe tights, der er altså bare et eller andet over at at nyt træningstøj på. Men skal jo ikke gå ned på udstyr…

Så afsted det gik ud i solnedgangen og en tur rundt i kvarteret. Jeg tror faktisk det er et år siden jeg sidst har løbet. Men det føltes altså godt. Jeg bliver lige overrasket over hver gang jeg starter med at løbe, hvor ud holden jeg egentlig er. Det blev til 3 km på en okay tid. Jeg ved i morgen venter straffen med ømme stænger. Men det er okay, jeg ved jo det bliver godt efter et par gange.

Passer det hele i mit program og tid vil jeg egentlig gerne deltage i et par løb i løbet af foråret/sommeren.

Følg med på Instagram og Snapchat, der kan du også se mine nye trænings-bukser :

Instagram: jillchristina_dk

SnapChat: jillchristina

 

Indlægget er ikke sponsoreret, har skrevet det af ingen interesse og begejstring for de apps jeg omtaler.