Lav selv Bounty Bar – Super nemt

1898068_10152308287552915_1671763863_n

For mig er søndagen, dagen hvor jeg hygger mig og nogle gange prøver forskellige opskrifter af.

De her Bounty Bar er så super nemme at lave, så du sagtens kan drage dine børn med ind i processen.

Så er der også lidt sødt til ganen når søndags filmen begynder eller hvis man får venner på besøg.

Opskrift:

1 dåse kondenseret mælk ca 395g (fås bla i brugsen og der hedder den Kondenserad Mjölk)

300 g Kokosmel

Overtræk:

250 g chokolade, smeltet og tempereret

Bland den kondenseret mælk med kokosmel i en skål og rør rundt.

Form blandingen til små brød og sæt dem til afkøling på en tallerken eller et fad 1 time i køleskabet.

Dyp kokosbrødene i chokoladen, og lad det overskydende chokolade løbe ned i skålen igen.

Sæt dem på et stykke bagepapir, og lad chokoladen størkne i et køligt rum. Opbevar dem derefter i køleskabet.

Holdbarhed 3-4 dage.

God fornøjelse og god søndag.

Når regnen siler ned – er der skruet op for hyggen

IMG_8397

Lige så meget som jeg elsker sol og sommer, så elsker jeg faktisk også dage hvor regnen siler ned.

For mig betyder det pause dage. Forstået på den måde at det er helt ok at geare ned og smide sig i sofaen, hvis jeg har lyst. Altså det er ikke fordi jeg ikke må det når solen skinner, men jeg får bare så dårlig samvittighed over ikke at være uden for. Det står mig så helt frit for om jeg vil ligge og læse hele dagen eller se Netflix serier. Det vigtigste er at jeg føler jeg slapper af.

Her de senere år, er jeg begyndt at drikke mere og mere the. Jeg syntes der er noget hyggeligt over det.

Min helt store farvorit er Pukka the. Jeg er vild med alle de forskellige the de har. Jeg er meget til krydret the, så de er lige mig. Det gode er at de ikke indeholder koffein, så jeg kan også drikke dem om aften uden at skulle ligge vågen den halve nat.

Selv om jeg tror jeg på nuværende tidspunkt har alle deres smags varianter, har jeg for tiden tre favoritter. Det er dem du ser i billedet.

Dette indlæg er IKKE sponsoreret. Indlægget er blot blevet skrevet af egen interesse.

Disciplinen at holde sig på rette spor

FullSizeRender

Du kender det sikkert selv alt for godt. Du får en idé,  for eksempel at skulle leve sundt, træne noget mere, tabe et par kilo inden sommeren osv.
Du kommer sikkert også godt fra start, men men men så begynder hverdagen hurtigst at melde sig og diverse fristelser presser sig på. Tankerne kredser sig om – skal jeg, skal jeg ikke. Og vupti, næsten uden man ved af det, så er man landet i en af de mange oversprings fælder.

Netop afvigelsen skrev jeg om i fredag i indlægget. Jeg har syndet.

Denne weekend fortsatte ret meget i samme spor, med drinks lørdag aften og chokolade festival i går.

Altså…. Man skal jo også huske at leve!

På trods af  jeg i sidste uge havde 5 dage, hvor jeg holdt mig på rette spor med at spise korrekt, udlade sukker, koffein, mælkeprodukter og gluten, så kan jeg i den grad også mærke hvad weekendens udskejelser med drinks og alt for meget sukker,  har gjort ved min krop og mit energi niveau.

Jeg var her til morgen i den grad helt flad…. Og mere eller mindre helt energi forladt hele dagen.

Det kræver i den grad disciplin at holde sig på rette spor og blive der, på trods af alle de fristelser der hele tiden lurer.

Jeg er tilbage på rette sporet, og jeg glæder mig til en uge hvor energien igen kommer til tops.

 

 

 

Inspiration – Brunch og kunst

IMG_8370

Jeg startede i går dagen sammen med en veninde på Wulff + Konstali. Det var første mit første besøg, da det ikke lige står som det første i mine tanker, at Amager har fantastiske brunch steder. Men det må jeg simpelthen tage i mig igen.

Det var det hyggeligste sted, og jeg var vild med den måde man selv sammensætter sin brunch. Et andet cool aspekt er at lokalet består at et langbord og ganske få enkelt borde. Vi blev placeret ved langbordet og fik bestilt vores egen sammensatte brunch.

Godt mætte begav vi os ud til Arken, hvor vi skulle se de tre udstillinger de har for tiden.

Den første udstilling vi så var om Gerda Wegeners malerier. Hvis man har set “Den danske pige” giver udstillingen nok noget mere mening. Jeg har endnu ikke fået set filmen, så jeg havde lidt svært ved at relaterer mig til billederne og historien.

Den næste var om Niki De Saint Phalle. Jeg må sige jeg var imponeret over den udstilling. Hold nu op…. Hun var en vild kunstner. Faktisk endte med vi at se den både bagfra og forfra. Ja du læste rigtigt. Vi fik startet i den forkerte ende, så kan vi så udstillingen en gang mere. Dog var dog det hele værd.

Den sidste var Kaleidoskop. Det er en udstilling, Arken har i forbindelse med deres 20 år jubilæum. Det er udstilling med samtidskunst, hvor skulptur, malerier, fotografi, installationskunst og video er placeret side om side. Det er en super fed udstilling med masser af humor og provokation, hvilket er lige mig.

Hvis du ikke ved hvad du skal lave næste weekend vil jeg klart anbefale at tage forbi begge steder.

Jeg skal gøre opmærksom på at dette indlæg er ikke sponsoreret, men skrevet af egen interesse.

IMG_8256 IMG_8280 IMG_8301 IMG_8307 IMG_8317

 

Dette er den perfekte velkomstdrink

2

 

I aften får jeg besøg af et par veninder. Så jeg har her til morgen forberedt vores velkomstdrink.

Det er en opskrift jeg har fået af en veninde. Den er altid et hit, da den får smagen frem af sommer. Den består af tranebær, agurk og chili. Dette blandes så sammen med vodka og toppes med en smule danskvand.

Forestil dig når du drikker den, at får du det søde fra tranebær, det friske fra agurken og afslutningsvis kommer der en svag smag af chili som giver det hele lidt kant.

Opskriften er som følgende:

1 L Tranebær juice

1/5 agurk som snittes i stave

1-2 chili så skæres op i siderne.

Blandes op med Vodka og toppes med en smule danskvand. Ps. Danskvand kan udlades.

Rigtig god fornøjelse.

Ud med dårlig mad – ind med Power Food

5

2

Jeg elsker de weekender, hvor jeg har tid til at kredse om min morgenmad og bare nyde den i ro og fred, mens jeg lytter til radio.  

Vejret i dag, appellerer jo mest til at være inde, så jeg har tænkt mig at få afsluttet den bog jeg er i gang med: Tarme med Charme af Giulia Enders.

Det er en yderst interessant bog og samtidig hylende morsom. Hun beskriver de sundhedsproblemer der hænger sammen med tarmenes funktion.

Nyeste forskning viser, at problemer som overvægt, depression og allergi hænger nøje sammen med ubalancer i tarmfloraen.

På trods af jeg kun er nået halvvejs igennem bogen, har det fået mig til at tænke en del over hvad jeg spiser og hvad det gør ved min krop. Ikke bare nu og her mens jeg spiser men også fremadrettet.

Ikke at jeg spiser meget usundt i dag, men der kan godt strammes op.  

Jeg er nemlig en af dem som lider af allergi, over for nogle fødevarer. Nogle kan jeg direkte ikke tåle og om vinteren får jeg ofte eksem på overkroppen og nogle steder i ansigtet.

Jeg har sat mig selv for at prøve af hvad der sker med min krop, hvis jeg nu nærer den med powerfood, udelukker sukker i det omfang det er muligt. Desværre er der tilsat sukker i rigtig meget af den mad vi køber. Så det kan godt være lidt svært at styre 100% uden om.

Jeg har som sådan ikke noget problem med at holde mig fra sukker og andre søde sager. Jeg er nok en af de få, der faktisk kan glemme jeg har slik eller chokolade liggende i køkkenskabet.

Jeg har sat en måned af med start fra på mandag. Det er ikke fordi jeg skal tabe mig på nogen måder. Men jeg kunne godt tænkte mig at finde ud af hvordan min krop vil reagerer ved kun at spise rene fødevare og grøntsager.  

Jeg er spændt på om min eksem vil forsvinde og om jeg vil få mere energi. I det hele taget om min immunforsvar bliver stabilt igen. Fordi på nuværende tidspunkt syntes jeg det er lidt i ubalance. Efter jeg er kommet hjem fra ferie har jeg på én måned både været forkølet og haft influenza… Det syntes jeg er lige i overkanten. Det skal siges at dagen inden jeg tog hjem fra ferien, reddede mig en gang rejsemave. Behøver vist ikke at gå i detaljer med det. Så ja min tarmflora har været sat til ude af drift….

Jeg glæder mig til at kunne skrive hvordan det er gået efter en måned, om jeg har kunne mærke en forskel og om jeg føler jeg har fået mere energi.

 4

 

3

 

Follow my blog with Bloglovin

    Newer posts