På ferie hos Rihanna Part 2

1p8a8355

Vejret er ikke just forår, så lad os tage tilbage i varmen på Barbados. Sidste søndag fortalte jeg om sydkysten af Barbados hvor vi boede. Denne gang bevæger vi os op på af sydøst og østkysten. Østsiden er på ingen måder turistet, det er noget mere bakket og råt med Atlanterhavets bølger. Til gengæld er der nogle af de smukkeste strande jeg nogensinde har set. Vi var så heldige at en af vores venner Carlos også var på Barbados mens vi var der, han bor normalt her i København men er oprindelig fra Barbados. Så vi havde vores egen lokale guide til at vise os rundt på øen.

Selv om Barbados ikke er større end Bornholm, så de to ture vi var oppe på østkysten en dagsrejse. Et var vi stoppede mange steder, noget helt andet som vi oplevede allerede den aften vi ankom, så er der nærmet ikke en vej der er lige, alle veje er snoede.

Den første tur, jeg var på op af østkysten var sammen med Karina og Carlos. Vi tog afsted tidligt om morgen og så tog vi ellers på opdagelses tur.
Den første del af turen var langs sydøst kysten. Her så vi nogle af de smukkeste strande jeg nogensinde har set og et hemmeligt hotel med lyserødt sand. De fleste af strandene var brede hvide strande med det fineste puddersand og palmetræer. Da der ikke er mange turister i det område var vi helt alene på flere af strandene. Det var en ret unik oplevelse at se disse smukke steder være helt uspoleret.

Undervejs fik vi også set nogle af de helt gamle chattels. Det er særlige huse, de gamle slaver udviklede lige efter frigivelsen. Husene er små med helt faste mål, der er bestemt af de længder, det billige amerikanske fyrretræ blev leveret i. De kunne udbygges i moduler, i takt med at man øgede sin levefod eller fik flere børn, og det system fungerer den dag i dag.

Ligeledes et gammelt forladt hus af en tidligere sukker plantageejer.

På det østligste punkt ligger et fyrtårn som skiller syd og øst øen. Herfra ændrede landskabet sig også radikalt. Til at blive endnu mere råt og bakket. Faktisk er Barbados den eneste ø i carriben der ikke er opstået fra vulkanudbrud. Barbados er en koral ø.

Barbados er en af de få øer i Caribien, som Columbus ikke opdagede. De første europæere var portugisere, der kom forbi i 1536 på vej til Brasilien

Portugiserne kaldte den øde ø Los Barbados (de skæggede) efter de skæglignende rødder på figentræet, som stod langs kysterne

Efter turen til det østligste punkt kørte vi op til Bathsheba, som har et udkigspunkt som er et af de mest fotograferet på øen. Bathsheba er også kendt blandt surfere. Vi så kun nogle få surfere den dag der var ude, da bølgerne ikke var så store. Det blev ikke vores sidste besøg deroppe.

Efter en kort frokost gik turen hjem igen. Vi var først hjemme om aften og fik jeg kigget på min telefon for at se hvor langt vi havde været oppe på øen. Jeg blev noget overrasket over der kun var 19 km fra hvor vi boede og derop. Men som tidligere nævnt så er der ikke en vej der er lige, så turen hjem fra Bathsheba til vores hus tog en time.

Få dage efter begyndte der er gå rygter om at bølgerne ville blive høje oppe i Bathsheba og at nogle af verdens bedste surfere ville flyve ind. Vi talte om at tage derop igen, jeg ville rigtig gerne op og se dem. Heldet var med os, rygterne var sande, og vi kom igen på tur derop. Carlos hentede Karina, Kristina og hendes søn Alfred og jeg. Jeg havde det som et lille barn til juleaften. For mit vedkommende var det et af højdepunkterne på turen. Da vi kom derop, tror jeg vi alle blev overvældet af de kæmpe bølger og den larm vi var omgivet af fra bølgernes brusen.
Der gik ikke længe før de første surfere begyndte at begive sig ud, jeg havde pakket mit kamera ud og kig så i gang med at tage billeder. Aaaaahhh wauuuu jeg var i mit es. Jeg er jo vant til at være den eneste kvinde på stranden der tager billeder af surfere. Så der gik ikke længe før jeg var omgivet af en flok fotografer og andre folk der også var deroppe for at tage billeder og se surferne. Så i løbet af kort tid havde jeg fået skabt mig nye venner og så fløj dagen ellers afsted med at tage billeder og snakke…. Da vi kørte hjem sen på eftermiddagen var jeg helt færdig. Mine øjne var så trætte efter at være så koncentreret og ellers stå i et salt inferno hele dagen. Nøj hvor var jeg bare glad da jeg gik i seng.

I næste ”På ferie med Rihanna, tager vi turen til Bridgetown.

Nedenfor ser i en række billeder. 

Følg mig på Instagram: jillchristina_dk

img_3919

img_3940

img_4042

 

img_3997Hotellet med den lyserøde strand. 

1p8a6817 img_4057img_4071
1p8a6839Det østligste punkt på øen

1p8a6892

1p8a7039Frokost sammen med Carlos og Karina… Tjek lige den fantastiske udsigt. 

1p8a6882

Et af de helt gamle originale huse.


1p8a8265

img_4393

img_4253Alfred nyder udsigten

1p8a8344

Aarhus tur – retur

img_5593

Jeg har egentlig sat mig for at skrive et blogindlæg hver dag i den næste måned, for at se om jeg kan få banket læsertallet lidt op. Mit optimisme varede lige præcis 5 dage…
I går var jeg i Aarhus sammen med en kollega da vi skulle besøge et par af vores kunder.

 

Jo bedre jeg lærer Aarhus at kende jo mere og mere holder jeg af byen. Jeg ved ikke helt hvad det er, men jeg bliver simpelthen i så godt humør af at være derover selv om det jo kun bliver til et par timer når jeg er der inden jeg stikker næsten tilbage mod københavn.

Jeg ville så i aftes have lavet et blogindlæg om hvad vi nåede ud over mine møder, men måtte kapitulerer allerede kl. 20.30 og lægge mig til at sove. Fordi jeg var så træt efter at have været på farten i 12 timer og kørt hele vejen frem og tilbage.

 

Så der kommer et længere blog indlæg om Aarhus næste gang jeg er derover og så er foråret nok også lidt mere fremskreden.

Billedet er fra da Laura og jeg havde været inde i Dom Kirken.

 

Du kan se nogle af mine Insta stories fra i går eller også følg med og se hvor jeg skal hen i dag. J

 

Instamgram: Jillchritina_dk

Snapchat: jillchristina

Dit liv er værd at fejre…

img_5560

Mit forår er ved at være fyldt op med rejseaktiviteter. Jeg glæder mig rigtig meget til at komme afsted igen. Det er ligesom alt er ”mere” når jeg er på ferie. Altså mere sjovt, mere smukt, bare ”mere” af alt…
Jeg ved ikke hvordan i har det når de rejser, men når jeg rejser har jeg en tendens til at lægge mærke til meget mere og flere små detaljer på min vej. Jeg har gået og tænkt over det, det er som om, jeg er mere tilbøjelig til at lægge mærke til skønheden i livet, når jeg er på ferie. Alt det jeg ikke lægger mærke til i dagligdagen.

Vi kunne jo ikke drømme om at misse solnedgangen, når vi er på ferie. Jeg tager fx 4.583 billeder af solnedgangene, selv om jeg også kan se solnedgangen lige uden for mit eget vindue herhjemme. Det er lidt underligt at tænke på.

Når jeg er på ferie, kan jeg godt lide at bruge tid på at planlægge hvad jeg skal se og hvad jeg skal have at spise, finde små hyggelige og lækre steder. Prøve en ny vin eller drink. Jeg har alle sanser åbne og tager alle oplevelser ind, og gemmer dem godt i hukommelsen. Det er som livet bliver en fest hver dag og hver en lille stund bliver fejret. Om det er over et måltid mad, ligge på stranden eller kigge på gamle sten.

At rejse er fantastisk, for mit vedkommende vil det altid være specielt. Det vil altid være lettere at være afslappet eller eventyrlysten, når jeg er på ferie. Men jeg vil altså ikke falde ind det mønster om kun at fejre livet når der er ferie.

Jeg vil ikke kun nyde solnedgangen, bare fordi det er tirsdag og jeg har haft rigtig meget arbejde.
Jeg vil ikke kun prøve nye ting, bare fordi det er en normal uge.
Jeg vil ikke nøjes med kedelig mad, i stedet for at udforske nye retter eller madsteder, ligesom jeg gør når jeg er på ferie.

Hverdagen har mange flere gøremål end når vi har fri, det ved jeg, Men jeg ved også, at jeg skal blive meget bedre til at fejre hverdagen og gemme på alle de fine små momenter i hukommelsen.

Jeg vil sætte tempoet ned og drikke en god kop kaffe herhjemme om morgen, mens jeg ser på solopgangen. Prøve noget nyt hver uge, eller bare spise sushi og drikke champagne fordi det er onsdag.

Tage festligt tøj på I hverdagen, fordi jeg kan. Det kan du også….

-Fordi vores liv er værd at fejre-

Se solnedgangen, lyt til god musik, åbne vinduerne og drik champagne. Sæt farten ned, læg mærke til detaljerne i livet, nyd det og fejre det og ikke kun på ferien.

 

Du kan følge mig på Snapchat og Instagram:

Instagram: jillchristina_dk

Snapchat: jillchristina

 

 

 

På ferie hos Rihanna… Part 1

billede-06-01-2017-11-58-23Jeg nåede ikke at holde sommerferie sidste sommer, da jeg havde travlt med at læse til den eksamen jeg tog tilbage i december.

Så jeg havde i noget tid gået og tænkt på hvor jeg skulle holde ferie i januar. Der var et par destinationer på listen, så som Costa Rica og Cape Town, da jeg endnu ikke har været der.

Det kom mig så for øre en novemberaften da jeg var ude og spise med en af mine veninder, at de havde bestilt tur til Barbados. YES ”Riannas ø”. Tja det var så eneste jeg kendte til denne lille caribiske perle, der er på størrelse med Bornholm. Der ville jeg gerne med.

Jeg fik hurtigt afklaret med arbejdet om at holde fri det meste af januar. Ligeledes at dele lejlighed med en veninde mens vi var derover.

Så den 5. januar om morgen rejste vi 5 voksne og 3 børn afsted. Først med SAS til Manchester og derefter Thomas Cook til Barbados. Flyet var ikke fyldt så fik hurtigt tillusket mig en plads ved vinduet og sædet ved siden af mig var frit, så jeg følte jo nærmest jeg fløj business selv om det var et charterfly. I kid you not, det er nok en af de hurtigste flyvninger jeg har været på, altså sådan føltes det, selv om vi havde 9 timers flyvetid fra Manchester til Barbados. Jeg er nemlig normalt ret utålmodig når jeg flyver. Jeg tror det er en gammel arbejdsskade fra da jeg selv var stewardesse. Jeg kan ikke helt slappe af.
Så for at gøre flyvetiden lidt kortere havde jeg downloaded en serie fra Netflix jeg havde glædet mig til at se. Men men men, det endte med jeg gled ind og ud af drømmeland, så da der var 3 timer tilbage af flyvningen blev jeg nærmest presset over der ikke var længere fordi jeg følte jo næsten ikke jeg havde fået Netflixet den nok. Ha ha ha…

billede-05-01-2017-20-45-49

Ved 18 tiden ankom vi til Barbados, solen var ved at gå ned men fik lige fra luften set et par hvide strande med meget klart og blåt vand…. Ahhh jeg kunne bare ikke vente med at se og det hele næste morgen.

Da vi kom ud af flyet blev vi mødt med en behagelig varme. Jeg kunne bare mærke det her…. Det ville blive SÅ godt de næste uger.

billede-05-01-2017-23-01-28Vi blev hentet i lufthavnen og så kørt til det lille grønne hus i Silver Point, der skulle være vores hjem de næste uger.
Det er rigtig svært at danne sig et rigtig indblik i hvordan alt er når man ankommer i mørke og ellers kun har set billeder af stedet.
Vores lejlighed var omkring 40-50 kvm og så ellers første parket til vandet. Selve huset indvendigt var rimelig simpelt, to soveværelser, badeværelse og et fællesareal som bestod af et køkken. Der var ikke rigtige vinduer i værelset men kun skodder… Den del kommer jeg tilbage til.

Der var et spot i vores lejlighed som blev vores favorit og det var vores lille balkon med den mest fantastiske udsigt.

Men vi havde ikke mere end lige smidt vores kufferter hvorefter en af vores venner som var taget i forvejen stod hos os med kolde øl og sagde vi skulle ud af have drinks…. Så første aften blev indviet på en lokal surfbar og en god gang rompunch…

billede-06-01-2017-02-26-39

Næste morgen… wauuuuuu siger jeg bare. Vi blev mødt med den vildeste udsigt da vi åbnede dørene til vores lille balkon.

billede-08-01-2017-15-26-00Her kan i se Karina og jeg spise morgenmad. TJEK LIGE UDSIGTEN…

Som tidligere nævn boede vi i Silver Points som er en lille by sydøst for Bridgetown. Stedet er mest hos Kitesurfere og padde surfere. Mine venner som jeg var afsted med er alle kitesurfere så det var også dem som havde fundet det lille grønne hus. Vi boede jo bogstavelig talt på spottet. Jeg var taget med for at sole og slappe af.

Egentlig havde jeg i tankerne om at tage nogle surf lektioner altså rigtig surf. Men det blev ikke rigtig til noget da det sted hvor man kan surfe var helt fladt i de 18 dage vi var der. Så for mit vedkommende blev det i stedet til en del læsning og så ellers turistet den rundt på øen. I del 2 og 3 vil jeg skrive om henholdsvis vestsiden og østsiden af Barbados og i det hele taget om livet på Barbados.

Den første dag gik med at lære vores område og byen Oistins Bay at kende. Når man ikke bor på hotel, så er det jo vigtigt at få orienteret sig om hvor det lokale supermarked er, gode restauranter og i det hele taget hvordan infrastrukturen er når man ikke har lejet bil.

Qua jeg styrer en Instagram konto for et større surf brand, har jeg en del kontakter rundt omkring i verden. Så inden jeg tog afsted havde jeg taget kontakt til en på Barbados som har tilknytning til det surf brand og aftalt at mødes med ham den første dag vi var der. For lige at gøre lidt reklame for ham, så har han den vildeste og flotteste Instagram konto den kan i se HER .
Vi mødtes og han var så sød at kører mig rundt i Silver Point og Oistins for at vise mig de steder der var værd at se samt hvilke restauranter der var værd at besøge, samt fortælle mig lidt historie om øen og hvordan livet i det hele taget er der.
Vi sluttede vores lille møde af med at nyde en øl ved solnedgang og derefter se på nogle af de longboard og padde surfere der var ude.

billede-08-01-2017-04-05-32 billede-08-01-2017-03-10-33

De næste dage tog jeg den som liggestol bestyrer på stranden, der skulle jo oparbejdes en god tan, jeg havde jo verdens bedste udsigt bestående af Azur blåt vand og en masse kitesurfere.

billede-10-01-2017-19-29-39 1p8a6608

Her er vores hus set udefra. Vi (Karina og jeg boede i stue etagen og vores venner boede på 1. sal)

1p8a6482 billede-07-01-2017-03-50-02

Næste gang vil jeg fortælle om nogle af de smukkeste strande jeg så på vestkysten og om hvordan rygterne om nogle af verdens bedste surfere pludselig florerede fordi der ville komme store bølger. Læs med om det lykkedes mig møde nogle af disse surfere.

1p8a8355-1 barbados

Følg mig på Instagram og Snapchat:

IG: jillchristina_dk

Snapchat: jillchristina

Gode råd til hvis du er bange for at flyve

Billede 14-12-2015 20.18.15

Jeg så den anden dag et billede på Facebook, som viste hvor lang køen var til at komme igennem sikkerhedskontrollen i lufthavnen. Det fik mig til at mindes tilbage til den gang jeg var stewardesse og hele sommeren gik med at flyve charter gæster rundt til diverse charter destinationer. Ofte have vi passagerer med som var bange for at flyve. Neden for vil jeg give dig et par gode råd, så du kan få en meget bedre start på din ferie.

1) Tag i lufthavnen i god tid.

Her om sommeren er der rigtig mange der rejser på samme tid. Så tag i lufthavnen i god tid, så du ikke bliver stresset over indtjekning og security køen. Når du er kommet ind i lufthavnen så find dig et roligt sted hvor du kan se flyene ankomme og tage af sted. Personligt syntes jeg det er fantastisk at se når flyene starter og lander. Selv den dag i dag syntes jeg det er imponerende, at så mange tons kan komme op i luften.

 2) Forberedelse før flyveturen

Det er altid godt at være forberedt inden du tager afsted. Find ud af hvad du vil bruge din tid på mens du er i luften. Find noget der kan aflede dine tanker. Det kan være en god bog du er i gang med at læse, hav noget god musik med du kan lytte til på turen. Alt hvad du kan finde på til at distraherer dine tanker. Det kan godt være du ikke får brugt halvdelen, men det er bedre end at mangle noget på turen.

3) Boarding af flyet

Når du kommer ind i flyet og hilser på stewardesserne kan det være en god idé at give dem besked om du er bange for at flyve, som oftest vil de holde øje med dig på turen og sikre dig at du har det godt. Ligeledes kan det også være en god idé at orienterer dig om, hvor i flyet du skal sidde i forhold til hvor nødudgangene er. Selv om jeg ikke er bange for at flyve, så er det noget af det første jeg gør.

4) Starten

Jeg ved der er mange der ikke syntes at starten er så behagelig. Her er plejede jeg at fortælle de passagerer der var bange at de skulle visualiserer når flyet begyndte at køre ud af banen. Det foregår på den måde at du sætter dig godt til rette eventuelt lukker øjene, du forestiller dig du sidder i en lækker gammel sportsvogn cabriolet, du sidder som passager og chaufføren er en person der står dig meget nær. Solen skinner, himmelen er blå i kører ud af en smuk markvej med lidt små huller i vejen så det nogle gange giver nogle små bunp. Langs vejen står kornet i fuld flor. Du kigger dig omkring suger stemningen til dig og nyder køreturen. Og wupti så er flyet oppe i luften. 

5) Sæt dig behageligt til rette

Skal du ud på en længere flyvetur, så tag noget tøj på du føler dig behageligt til mode i, det vil sige noget der ikke strammer for meget og som du kan slappe af i. Hvis du er så heldig, at der er et sæde ledigt ved siden af dig eller en hel række, så sæt dig godt til rette når i er kommet op i luften. Udnyt den ekstra plads. Hvorfor er det givtigt? Jo fordi når du sætter dig i en afslappet position snyder du din hjerne til at tro den skal slappe af, og du vil føle dig mere afslappet og dermed kunne nyde din flyvning.

6) Forkæl dig selv

Find et eller andet at se frem til, når du skal på ferie. Det kan være alt fra at skulle shoppe et eller andet lækkert i lufthavnen. Medbringe din ynglings creme til at putte i ansigtet under flyveturen så huden ikke tørre ud. Vælg noget ekstraordinært som du ikke forkæler dig selv med hver dag, dette vil være med til at ændre dine flyvninger til noget godt. På sigt vil dette gøre dine flyvninger meget sjovere.

7) I luften

Når du er i luften, så følg med i stewardessernes arbejdsrutiner. Som regel sørger de for at der sker noget på det meste af turen, hvis du kun flyver i Europa. Selvfølgelig på oversøiske flyvninger vil der være længere pauser, så folk har mulighed for at sove undervejs. Jeg plejede at fortælle de passagerer vi havde med ombord at så længe vi så glade og afslappede ud så skulle de bare læne sig tilbage og nyde turen.

8) Slip kontrollen

Jeg har på mine mange flyveture lært af passagererne der var bange at det ofte handler om frygten for at miste kontrollen. Det at de ikke kan se hvem der styrer flyet. Det kan jeg på sin vis godt forstå, men som ofte spurgte jeg tilbage om de også kørte i tog? Det kunne alle svare ja til. Hvorpå jeg sagde det var jo egentlig samme princip fordi der kunne de jo heller ikke se lokoføreren. Jeg ved alle piloter gør deres ypperligste om at få alle sikkert frem.

9) Turbulens

Det sker nogle gange at man flyver over områder hvor der er turbulens. Der er intet farligt over det, flyet er lavet til det. En god ide hvis føler angsten kommer op i dig igen, er igen at visualiserer ligesom jeg beskrev under punkt 4.

10) Landingen

Jeg tror de færreste er bange for landingen, nok også fordi nu er det jo tæt på du skal ud i varmen og nyde ferien. Eller lige er kommet hjem efter en fantastisk ferie. Så du anset om det er udrejse eller hjemrejse, så er der altid noget at se frem til.

11) Er du stadig bange?

Hvis du stadig er bange for at flyve, så vil jeg anbefale at tage et kursus mod flyskræk. Der er flere der udbyder disse kurser og jeg har hørt meget godt om dem

 

Rigtig god ferie og god flyvetur.

387329_10150557674042915_1468941_n

Jeg har landet mit livs fotokontrakt!

12509717_10153889553452915_2253838398001508819_n

Der har været lidt stilhed her de sidste par uger på bloggen. Sagen er den at jeg har brugt det meste af min fritid på at lave et oplæg, til et helt igennem vildt drømme fotoprojekt. Jeg havde i mit liv aldrig forestillet mig, at det ville lande i mine hænder.

Her fil morgen fik jeg så MAILEN, om jeg har VUNDET kontrakten. Juhuuuuuuuuuuuuu….
Desværre kan jeg endnu ikke fortælle jer hvem afsenderen er. Dog må jeg gerne fortælle hvad jeg skal bruge al min ferie på de næste to år.

Som i alle ved, så ligger der rigtig meget plastic og flyder rundt i Verdenshavene. Desværre opløser plasticen ikke sig selv, og derfor ender det i rigtig mange fisks maver og ødelægger planteriget under vandet. Det vil der nu sat stor fokus på så der kan bliver sat en stopper for det. I Italien har de allerede for nogle år siden forbudt at sælge plastic poser i butikkerne som de gør herhjemme.

En række personer som dyrker forskellig slags vandsport er udnævn som ambassadører og det er dem jeg skal følge rundt på de mest eksotiske steder i verden. Det er ikke hvem som helst der er udnævn, man har taget en række kendte personer inden for Volve Ocean Race, Americas Cup, inden for surf, kitesurf, windsurf og Stand Up Paddle.

Det bliver så vildt at følge disse personer tæt, i deres kamp for at få sat en stopper for at der samler sig flere store plastic øer i Stillehavet.

Glæder mig til at opdaterer jer undervejs og at i næste gang i ser plastic på stranden eller i vandet samler det op så det ikke lander i en uskyldig fisks mave.

1P8A3735

G0494376-2

1P8A6140-3APRILSNAR….

 

Følelsen af sommer – året rundt

1P8A1293-2

Hvem ønsker ikke det? Igennem det sidste halvanden år har jeg brugt disse fantastisk Pestemal håndklæder også kendt som hammam håndklæder fra by Balling CPH. De er blevet fast inventar i mit badeværelse. Ikke nok med at de findes i de mest fantastiske farver og forskellige tykkelser så er de så dejlig bløde at tørre sig med, når jeg har været i bad. Håndklæderne er fremstillet af 100% bomuld.

Det er ikke kun i badeværelset de er fast inventar. Jeg har altid et par stykker med når jeg er ude at rejse. Det smarte ved dem er, at et håndklæde ikke fylder mere end en vandflaske i kufferten og de tørrer på ca. 15 min i solen. Jeg har brugt dem ved stranden og poolen eller som sarong har jeg skulle skifte bikini.

Nogle vil mene at det måske kræver en smule tilvænning at skifte fra de traditionelle håndklæder til hammam håndklæder. Jeg har siden jeg fik de første håndklæder ikke haft brugt de traditionelle håndklæder en eneste gang. Jeg har tilmed givet mine gæster muligheden for at afprøve dem. Alle der har prøvet dem har været meget positiv overrasket hvor let og bløde de føles på huden.

Ud over hammam håndklæder har by Balling også udvidet deres sortiment med en håndsæbe, der har en skøn duft af lemongrass og lime.

By Balling CPH som sælger håndklæderne er en familie ejet virksomhed med en stærk og bevægende historie bag deres brand.
Her er historien med Thomas´s egne ord, om hvordan firmaet blev til:

Det var egentlig lidt af et sammentræf, der førte til begyndelsen på by Balling cph i 2014. Under en rejse til London falder jeg over de lækreste håndklæder og køber et par stykker med hjem. Min hustru finder dem lidt mærkelige – men vores datter, Emilie, ser straks fordelene ved dem.

Vi har for ganske nyligt opdaget, at Emilie er særligt sensibel ved berøring og at nogle tøjmærker og særlige stoffer kan være lidt af en udfordring for hende. Det skal helst føles rart. Og her kommer de ”lidt mærkelige” håndklæder – også kendt som Pestemal – ind i billedet. Bløde og lækre og lige velegnede som håndklæder som tæpper til at svøbe om sig på en kølig dag.

Jeg måtte straks bestille flere hjem og får kontakt til familien i Tyrkiet, der også sælger håndklæderne i London. Fem dage senere befinder jeg mig til det første møde i Tyrkiet, et større parti tages med hjem til afprøvning og tests i Danmark. I dag – blot et halvt år senere – er de skønne håndklæder nu på vej ud i de danske hjem.

Det hele var Emilies idé – med en diagnose som atypisk autist, kan det være svært at finde ud af, hvad der skal blive af én som voksen og hvordan man som diagnosebarn vil blive opfattet ude i den store verden. Måske fremtiden og udviklingen kan sikre, at vi kan drive vores lille familievirksomhed, så der ligger en sikker fremtid og  venter på Emilie og hendes bror?

Derfor bærer firmaet også navnet ”by Balling cph – Embrace Life”. Balling er efternavnet på min hustrus side – en hyldest til mine elskede børn og hustru, som betyder alt for mig. ”Embrace Life” stammer fra en tyrkisk tatovering, som betyder at omfavne livet. Det må vi sige, at vi gør, med alt hvad det bringer med sig i lyst og i nød. En opfordring til alle jer derude om at elske livet, uanset hvad og hvilke udfordringer det bringer – det vigtigste er at man er rask og har sin familie i behold!

Ud over at udbrede kendskabet til de enestående håndklæder, ønsker vi at rette fokus på alle de børn og voksne, som går rundt med en diagnose. Tabu og fortielse er ikke vejen frem. Det er vigtigt med anerkendelse, omsorg og kærlighed!

Familien Balling Jyde
Thomas Jyde
Head of creative

Har du lyst til at besøge by Balling CPHs hjemmeside så kan du finde den HER.

Er du en af dem som skal på Findkeepers designmarked den 17-18 april i København, så skal du bestemt slå en tur forbi deres stand.

By Balling CPH er også på Facebook og Instagram

Selv om dette er et sponsoreret indlæg, er det skrevet ud fra min egen erfaring med håndklæderne.

1P8A1164-2

1P8A1285

1P8A1128-2

1P8A1243

Kurs mod fjerne kyster – 9 år og på vej over Atlanten

001

Skibet har lagt fra kaj og vi har sat kurs mod Panama. En tur der tog ca. 12 dage dengang. Som jeg beskrev i sidste blog indlæg, så er det jo en lille flydende virksomhed. Så der er jo rutiner og arbejde der skal udføres hver dag.

Lad os starte med skibet vi sejlede på. Det var et Reefer skib, oversat til dansk” flydende køleskab”. På de ture jeg har været med på, har vi sejlet med alt fra dadler, fetaost, kalvekød, bananer og appelsiner og meget mere. Skibet var 144,15 meter langt og 21,01 meter bredt og havde 4 lastrum. For nogle vil dette synes af meget, men hvis vi kigger på de nyeste container skibe Maersk har, er disse 399 meter lange og 59 meter brede, så var Turnesian Reefer var lille skib.

Så der er jo rutiner og arbejde der skal udføres hver dag. Det vil sige hver person der er ombord har deres position/stilling, arbejdsområder og vagter. Det gælder uanset om skibet er til søs eller er i havn. Skibet sover aldrig, der er altid nogen der er på arbejde om det er dag eller nat. Når man har nogle dage i søen, så bruges tiden som regel på at vedligeholde skibet, både indvendigt og udvendigt.

For mit vedkommende bestod dagene i søen, i at gå i skole. Mine forældre sørgede for at jeg nåede at lave så mange lektier som muligt, så jeg var lidt foran tidsplanen som vi havde fået fra skolen. Så når vi lå ved kaj var der tid til at komme ud og opleve så meget som muligt. Nu var det ikke sådan at jeg gik i skole hele dagen. Vi spiste altid morgenmad sammen med resten af besætningen kl. 8 og ca. kl. 8.30 begyndte min skoledag. Når jeg “gik i skole” var det ikke noget med at have frikvarter… Det var koncentreret lektielæsning og undervisning indtil vi skulle spise frokost.

Resten af eftermiddagen kunne vi så bruge frit.

Det jeg husker bedst var når vi fik lov at hjælpe til på skibet. Altså få lov at arbejde og udføre opgaver lige som resten af besætningen. Når min far var på vagt på broen, blev vi som regel sat til at spejde efter andre skibe og så plotte dem ind på radaren med en fedt blyant. Det var optur når man så et skib og som regel var der en konkurrence mellem min bror og jeg om hvem der kunne spotte flest. Det bedste var, hvis vi var på broen og spottede delfiner. Fordi så galt det ellers om i en fart at komme ud i stævnen på skibet og se dem danse foran os. Engang i mellem kunne vi også være heldige på afstand at se hvaler. Det var jo udvidet biologitime når vi så hvaler, delfiner, flyvefisk, rokker eller skildpadder.

En gang i mellem fik vi også lov til at male. Jeg husker da vi nåede Caribien fik vi lov til at være med til at male dækket på skibet. Udstyret med stof på fødderne og en stor gennemsigtig affalds sæk på overkroppen blev vi ellers sat i gang. Forestil dig lige at stå der i 30 graders bagende sol, omslynget af plastic, det var meget varmt. Forklaringen var at vi skulle helst ikke få maling på os, da malingen ikke lige var den børnevenlige af slagsen. Det var børnearbejde på den fedeste måde. Vi gik op i det med liv og sjæl også svenden haglede af os på indersiden af plastic posen og den klistede mere og mere til kroppen som timerne gik.

Som regel forberedte vores forældre os også på hvilket land der var det næste vi skulle ankomme til. Forberedelserne gik ud på at fortælle os om landet, dets historie, hvilket sprog de talte, religion og hvad vi skulle opleve. Det var jo geografi og historie timer af en anden dimension.

Så efter 12 dage til søs ankom vi til Panama kanalen. Læs med i næste uge hvor jeg beskriver hvad vi skulle Panama og Panama Kanalen.

067 - Kopi 068 - Kopi

 

Mod fjerne kyster – Livet til søs som 9 årig.

001 031 Juleaften i 1984 påmønstrede vi Tunesian Reefer. Det var mere eller mindre en spontan ide min mor havde fået, relativ kort tid inden min far skulle påmønstre.

Så i al hast blev vi vaccineret og jeg tror vi nåede at holde jul for familien 3 gange inden det blev jul.

Juleaften tog vi toget mod Esbjerg, selv om det kun var to dage siden min far havde taget turen, så var det med en hvis spænding. Det var for mit vedkommende min 3 tur og for min bror var det første gang. Det at være på et skib er noget anderledes end den hverdag vi kender til. Det er jo en lille virksomhed der sejler rundt på havet. At være barn på et skib er også noget specielt. Der er jo ikke en legeplads lige rundt om hjørnet eller ens kammerater i nærheden.

Jeg har kun nogle få minder fra juleaften, jeg tænker det er fordi jeg var mættet af julemad og gaver.

Den 25. december stævnede vi ud, med kursen sat mod Irland og så ellers videre til Alexandria i Egypten. Med lasten fyldt med fetaost og kalvekød. Samme dag som vi forlod Danmark kom vinteren, det endte med at blive en rigtig isvinter, hvor Storbælt frøs til is og man kunne gå hele vejen over.

Hverdagen til søs gik med at jeg gik i skole hver formiddag. Det var min mor der underviste mig i de fleste fag. Undervejs til Egypten lærte min far os omkring, hvordan man kølede Fetaosten og Kalvekødet ned i lasten så det kunne holde sig hele vejen til vi kom frem. Ligeledes satte begge mine forældre os grundigt ind i de lande vi skulle besøge. Det vil sige en udvidet geografi time kombineret med religion og historie. Endelig var vi fremme i Alexandria. Og al lasten vi havde med skulle nu losses af igen. Jeg kan huske, hvordan jeg til min store overraskelse, så at det kød vi havde haft med nu lå i en kæmpe bunke nede på kajen som var møg beskidt og meget støvet med rotterne pilende omkring i den stegende sol. Så meget for den hygiejne… Jeg kan huske min far fortælle, at det kød ville vi kunne finde i bazaren inden for de næste par dage og ganske rigtigt så hang det der også med en masser fluer på.

Mens vi opholdt os i Egypten havde vi kontakt til den svenske sømandskirke, som hjalp med at arrangere forskellige ture for besætningen. Så vi var blandt andet ude at se pyramiderne, katakomberne i Alexandria og The Egyptian Museum i Cairo.

En af de rigtig store oplevelser var turen til pyramiderne og besøget oppe i Ceops pyramiden.

Noget af det der gjorde størst indtryk på mig, men det var nok fordi jeg kun var 9 år gammel, var da vi blev inviteret på besøg i Sømandskirken.

De havde børn på samme alder som min bror og jeg. Jeg kan huske at det var nogle ret smukke lokaler med den flotteste stuk i loftet. For at det skulle være lidt ekstraordinært havde de inviteret en tryllekunstner. Vi børn sad på første række med åben mund og lappede alle tricks i os. Men her var det lige at tryllekunstneren satte prikken over i´et, da han hev levende kyllinger ud af munden. Ja, det er de underligste ting der gør indtryk og imponerer et barn. Selv i dag forstår jeg stadig ikke hvordan han kunne gøre det.

Læs med i næste uge hvor turen går over Atlanten til Panama samt Panama kanalen og hvordan vi udførte børnearbejde i Caribien… Ja altså for min bror og jeg var det noget af det bedste vi vidste, når vi blev sat i gang med at udføre opgaver ombord.

070 - Kopi

Mod fjerne kyster – aka mit liv…

645,1

Nogle af jer ved jeg har haft en meget utraditionel barndom. Den har i perioder foregået på de 7 Verdenshave sammen med mine forældre og bror fra jeg var næsten 3 år og til og med da jeg var 14.

Min far sejlede dengang jeg var barn i Rederiet J. Lauritzen og en kort periode i DFDS. Vi var så privilegeret at komme med ude at sejle ca. hvert andet år. Da jeg begyndte i skole, blev vi i de perioder vi var til søs hjemmeskolet. Det vil sige vi havde fået at vide fra skolen hvad mine klassekammerater skulle lære mens vi var afsted.

Billederne i ser her i dette blog indlæg er fra vi sejlede igennem Suez Kanalen og billedet hvor jeg står med drengene er taget i Irak. En dybere beretning kommer.

Jeg vil hen over den næste periode om torsdagen give jer et indblik i hvordan livet var til søs, og hvad vi oplevede når vi var afsted.

Ligeledes vil der også være andre rejse indlæg om fx da jeg i et år boede i Mexico.

Glæder mig til at give jer et indblik i livet til søs.147

 

 

297

Her er jeg sammen med min mor på vej igennem Suez Kanalen.

299 301 302 636